Politik Af
Der forhandles søndag om en ny overenskomst på det kommunale område i Forligsinstitutionen, og resultatet heraf kan blive afgørende for, hvad der sker på det regionale område.

Det mener Grete Christensen, der er topforhandler for de regionalt ansatte.

- Det er svært at forestille sig, at der kan laves store løsninger på det regionale område, hvis det hele bryder sammen på det kommunale område, så lad os se, hvad der sker i løbet af søndagen, siger hun.

Hun vil ikke gisne om, hvorvidt parterne når til enighed inden tirsdag, hvor forligsmanden udsættelse af konflikten udløber.

"Jeg er optimistisk, men jeg synes, at det ser svært ud."

"Jeg synes, at den grå himmel i dag er meget udtryksgivende for, hvordan situation egentlig er - lidt trykket," siger Grete Christensen.

Repræsentanter for de regionale arbejdsgivere og lønmodtagere mødes mandag klokken 10.

Søndag morgen gik parterne på det kommunale område ind i Forligsinstitutionen for at forsøge at nå til enighed om en ny overenskomst.

Tidligere har lignende møder varet ind til midnat.

Mødet kommer, dagen efter at parterne på det statslige område måtte gå fra forhandlingsbordet med uforrettet sag.

FOA's formand, Dennis Kristensen, der sidder med ved forhandlingsbordet for de kommunalt ansatte, har åbnet op for, at en konflikt måske kun rammer én af de tre sektorer.

Grete Christensen mener dog, at den såkaldte musketered, som forhandlingslederne for lønmodtagerne i det kommunale, regionale og statslige har indgået, holder.

- Når jeg kigger mig omkring her (ved demonstrationen uden for Forligsen, red.) og hører de mange meldinger fra forskellige repræsentanter for andre faglige organisationer, må jeg sige ja, musketereden holder, slår hun fast.

Tirsdag udløber den udsættelse af konflikten mellem parterne, som forligsmanden har iværksat. Yderligere én gang kan konflikten udsættes.

Såfremt det ikke sker, kan en konflikt bryde ud på femte dagen herefter.

En strejke kan derfor begynde 22. april, mens den varslede lockout kan starte 28. april.

/ritzau/


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ingen afløser til Moberg - må blive i Postnord

Aktier: Rentefrygt gav fald over hele linjen

Apple klar til at betale irsk skatteregning på 13 mia euro

Tiltalt advokat i Schlüter-sag: "Vi er så pressede"

Aktier: Grønt Novo-træk kunne ikke sikre samlet C25-plus

Amerikanske aktier rasler ned: Tech-aktier hårdt ramt

Minister efter priseksplosion på boliger i København: "Vi følger det tæt"

Trump: Jeg vil hellere tale direkte med Frankrig om handel

Analytiker: Unibrew bliver ved med at levere - bekymring for Vestas-investorer