Trump lægger 60 mia dollar i told på kinesiske varer
USA's præsident melder netop nu ud, at kinesiske varer pålægges told i størrelsesordenen 60 mia. dollar.
Foto: Leah Milli/Ritzau Scanpix
Politik Af
(Opdateret kl. 17.46 og 18.17 red.)
USA's præsident, Donald Trump, indfører straftold på kinesiske varer på tilsammen 60 mia. dollar.

Det skriver Bloomberg News.

Trump skal senere torsdag underskrive ordren, der sætter processen i gang, skriver nyhedsbureauet.

Samtidig instruerer Trump USA's finansminister, Steven Mnuchin, i at finde nye måde at lægge restriktioner for kinesiske selskabers investeringer.

Det skal ske for at sikre teknologier, som USA ser som strategiske, skriver Bloomberg News.

De nye afgifter på importvarer vil ramme industrier, hvor "Kina har forsøgt at sikre sig en fordel gennem unfair tilegnelse eller tvungen overførsel af teknologi fra amerikanske virksomheder", hedder det.

Præsident Donald Trump vil klokken 23.30 dansk tid sætte sin underskrift på den nye told over for Kina.

Samtidig vil han give det amerikanske finansministerium besked om at udarbejde forslag til, hvordan man kan begrænse kinesiske investeringer i USA.

/ritzau/Reuters


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bestseller-ejer Anders Holch udvider sin milliardforretning med opkøb og nyudviklet brand

Verner Panton løfter Frandsens lampevirksomhed til rekordresultat

Europæisk økonomi viser tegn på svaghed: "Sandsynligt at væksten vil gå et gear ned"

Uhyggelig ballet af høj klasse

OK18 i billeder: Højt humør foran forligsen

Superiværksættere: Her er 15 metoder til at lave exit på sin startup-virksomhed

EU og Mexico sender stikpille til USA og lander handelsaftale

Test: Olm Maserati er bedst i høj fart

Bondo: Eneste mulighed er løsning på alle områder