Tyrkiet i gang med stor offensiv i Afrin
150.000 mennesker er flygtet fra Afrin efter at den tyrkiske hær har indledt et angreb på den kurdiske by i den nordlige del af Syrien.
Foto: Scanpix
Politik Af
Der er søndag morgen en større tyrkiskstøttet offensiv i gang mod kurdiske militsstyrker i byen Afrin i det nordlige Syrien.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger ifølge flere internationale nyhedsbureauer, at alliancen bestående af tyrkiske og syriske styrker har drevet de kurdiske militser ud.

- Enheder fra Den Frie Syriske Hær har med støtte fra den tyrkiske hær til morgen taget fuld kontrol med Afrins centrum, siger Erdogan ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Erdogan tilføjer, at soldaterne er i gang med at rydde det erobrede område for miner.

Reuters citerer Erdogan for at sige, at der er hejst tyrkiske flag i byen.

Afrin har været højborg for den kurdiske YPG-milits.

Byen ligger nordvest for storbyen Aleppo, nær grænsen til Tyrkiet. Den har været centrum for en næsten to måneder lang tyrkiskstøttet offensiv mod YPG.

Tyrkiet betragter de kurdiske styrker i grænseområdet som terrorister. Det skyldes deres bånd til kurdiske separatister i Tyrkiet.

Overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr) siger ifølge nyhedsbureauet AP, at syriske soldater rykkede ind i byen tidligt søndag. De fulgtes med tyrkiske styrker samtidig med et intenst luftbombardement.

Ifølge Sohr har de allierede styrker søndag formiddag kontrol med halvdelen af byen. Der kæmpes stadig i andre dele af byen.

Sohr oplyser søndag morgen, at flere end 1500 kurdiske militsfolk er blevet dræbt i løbet af de seneste to måneder. I samme periode har den tyrkiske side mistet 400 mand.

Lørdag oplyste Sohr og lokale kurdiske kilder ifølge Reuters, at 150.000 mennesker har forladt byen blot inden for de seneste dage.

Sohr er baseret i London og får sine oplysninger fra et netværk af lokale kilder og informanter i Syrien.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Trustpilot: Udlændinge er med til at uddanne os

Iværksætterpanel om lønkrav: Lav en blanding af løn og aktier

Taxakunder raser over standardpriser der let kan lande på det dobbelte

Burberry brænder tasker, tøj og parfume for millioner

Brøndby sælger Christian Nørgaard til Fiorentina og opjusterer forventningerne

Taxa har banket startprisen ned til 3 kr. - med ét bestemt formål

EU vil stoppe dansk indgreb mod lastbiler

Torsdagens aktier: Mærsk trampede til tops og trak C25 i grønt

EU advarer om brexit-kollaps: Lange køer, nyt papirarbejde og stor økonomisk skade