Politik Af
Den danske regering overvejer, om forgiftningen af en russisk eksspion og hans datter i Storbritannien skal have konsekvenser for relationen mellem Danmark og Rusland.

Det oplyser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), efter at den britiske premierminister, Theresa May, har svaret igen på giftangrebet, som hun siger, at Rusland står bag, med en lang række straftiltag.

- Vi tager kontakt med briterne for at finde ud af, hvordan vi kan udvise solidaritet i forhold til den situation, briterne er endt i, siger Samuelsen.

Regeringen har endnu ikke taget stilling til, hvilken form den danske solidaritet skal antage. Samuelsen kan således ikke sige, om Danmark for eksempel skal udvise russiske diplomater, sådan som Theresa May vil gøre.

Der er brug for at drøfte det i god ro og orden og finde ud af, hvad briterne præcist ved.

- Det er en frygtelig situation. Det er fuldstændig uacceptabelt, hvad der er foregået. Vi skal selvfølgelig vise, at vi står på briternes side, siger Samuelsen.

Der er således heller ikke taget stilling til, om danske ministre og kongelige bør overvære VM i fodbold, der finder sted i Rusland til sommer. Hverken de britiske kongelige eller regeringsmedlemmer kommer til at være der.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Power bremser op: Vil åbne færre butikker i Danmark

DF i hårdt Uber-angreb: "Det er et forbrydersyndikat"

Bernstein: Fedme er det nye diabetes for Novo Nordisk

Høj vækst i handel med virksomheder: Kapitalfonde vader i penge

Test: Den åbne E-klasse forfører

Den åbne E-klasse kan lide at blive kørt

Hvad laver børn ombord på private jets?

Her er de værste og bedste flyselskaber og lufthavne i 2018

Thulesen Dahl: Jeg er borgerlig - LA skal ikke hijacke begrebet