Trump kræver entydige svar fra Rusland efter giftangreb
Donald Trump.
Foto: Jim Watson/AFP/Ritzau Scanpix
Politik Af
Donald Trump mener, at Rusland skal komme med entydige svar i sagen om den nervegift, der er anvendt mod en russisk eksspion i Storbritannien.

Det er udmeldingen fra den amerikanske præsidents kontor, efter at Donald Trump har talt i telefon med den britiske premierminister, Theresa May.

"De to ledere blev enige om behovet for konsekvenser for dem, der bruger disse grufulde våben i en åbenlys overtrædelse af internationale normer," lyder udtalelsen fra kontoret ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Giften er udviklet af Rusland, og derfor er det springende spørgsmål i sagen, hvordan og hvorfor den er blevet brugt mod den russiske eksspion i forrige uge.

Tidligere tirsdag fremgik det, at Donald Trump ikke er parat til at fordømme Rusland, trods den britiske premierministers udsagn om at det er "meget sandsynligt", at Rusland stod bag.

Det er for tidligt at pege fingre, lød ræsonnementet fra den amerikanske præsident. Han anerkender dog, at de foreløbige britiske beviser peger i retning af Rusland.

"På baggrund af alle deres beviser, lyder det for mig, som om det er Rusland." 

"Så snart vi får fakta på plads, og hvis vi er enige med dem, så vil vi fordømme Rusland, eller hvem det ellers måtte være," siger Trump ifølge Reuters.

Søndag den 4. marts blev den russiske eksspion Sergej Skripal fundet livløs på en bænk i den sydengelske by Salisbury. Også hans datter var blevet forgiftet. De er begge fortsat i kritisk tilstand.

De var blevet forgiftet med et stof, som ifølge britiske efterforskere var den russiskproducerede nervegift Novichok.

Det sagde den britiske premierminister i parlamentet mandag.

Hun sagde desuden, at Storbritannien vil betragte hændelsen som en ulovlig russisk magtanvendelse på britisk grund, medmindre russerne kan komme med en kvalificeret afvisning.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lokalbankdirektører vil have flere filialer

Aktier: Comeback til tyrkisk lira sendte markedet frem

Børsen mener: Fri os for fake news og alternative fakta

Byggefirmaer tredobler deres omsætning i Island på et år

Økologiske landmænd under pres: "Det ville jo være fantastisk, hvis staten bare betalte til tiden"

Tinder-stiftere sagsøger selskabet for milliardbeløb

Genmab-ansatte udnytter optioner og scorer stor gevinst

Analyse: Ridser i lakridskongens væksteventyr

Tyrkisk knibe sender dansk medikoselskab i favnen på russisk rigmand