Trump er ikke parat til at fordømme Rusland over giftangreb
Donald Trump.
Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix
Politik Af
Donald Trump er ikke parat til at fordømme Rusland, trods den britiske premierministers udsagn om at det er "meget sandsynligt", at Rusland stod bag et angreb med en nervegift i Salisbury 4. marts.

Det er for tidligt at pege fingre, er ræsonnementet fra den amerikanske præsident. Han anerkender dog, at de foreløbige britiske beviser peger i retning af Rusland.

"På baggrund af alle deres beviser, lyder det for mig, som om det er Rusland." 

"Så snart vi får fakta på plads, og hvis vi er enige med dem, så vil vi fordømme Rusland, eller hvem det ellers måtte være," siger Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Trump vil senere tirsdag tale med den britiske premierminister, Theresa May, om sagen.

Søndag den 4. marts blev den russiske eksspion Sergej Skripal fundet livløs på en bænk i den sydengelske by Salisbury. Også hans datter var blevet forgiftet. De er begge fortsat i kritisk tilstand.

De var blevet forgiftet med et stof, som ifølge britiske efterforskere var den russiskproducerede nervegift Novichok.

Det sagde den britiske premierminister i parlamentet mandag.

Hun sagde desuden, at Storbritannien vil betragte hændelsen som en ulovlig russisk magtanvendelse på britisk grund, medmindre russerne kan komme med en kvalificeret afvisning.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


45-årig svensker bliver ny finansdirektør i Mærsk

Canada legaliserer cannabis: Antænder aktiefest og nyt milliardmarked

Markedet reagerer på nyhed om ny finansboss i Mærsk: Stiger 3,4 pct.

Genmab-analytiker: Aktien er undervurderet - solid upside forude

Ambu og Genmab i top i grøn åbning

Genmab: Darzalex-salget går frem med 12 pct i USA i maj

Arving gør klar til at overtage roret i mæglergigant

Nordea er klar med Apple Pay til virksomhedskunderne

Italiensk restaurant er atter verdens bedste