Rasende EU-Parlament vil granske udnævnelse af topchef
Martin Selmayr springavancerede på EU-Kommissionens møde 21. februar inden for få minutter fra jobbet som kabinetschef til vicegeneraldirektør og derfra videre til topjobbet som kommissionens nye generaldirektør.
Foto: Scanpix/John Thys/arkiv
Politik Af
Rasende EU-parlamentarikere sætter nu et af sine tunge udvalg til at granske, om udnævnelsen af EU-Kommissionens nye administrative topchef har fulgt alle regler.

Det er resultatet af en debat mandag aften i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Hastedebatten er kommet på dagsordenen, efter at den konservative tysker Martin Selmayr på EU-Kommissionens møde 21. februar springavancerede til topjobbet som kommissionens nye generaldirektør.

Om morgenen var han kabinetschef for EU-Kommissionens konservative formand, Jean-Claude Juncker.

Men på mødet blev han udnævnt til posten som vicegeneraldirektør og få minutter senere blev han derfra - uden om alt og alle - forfremmet endnu engang.

Nemlig til posten som generaldirektør og chef for EU-Kommissionens 33.000 ansatte.

Den liberale hollænder Sophie in 't Veld siger, at den måde, udnævnelsen er foregået på, ødelægger EU's troværdighed som forbillede for god administration i den offentlige sektor.

"Kommissionen må vælge, hvad der er vigtigst: Hr. Selmayrs karriere eller EU's troværdighed," siger Sophie in 't Veld.

Hun er målløs over, at 28 EU-kommissærer "bliver taget ved næsen af en embedsmand" og kalder udnævnelsen af Selmayr for "en grov fejl, der må rettes op på".

"Det er en forudsætning for vores fortsatte støtte til denne kommission," siger hun.

Vreden over fremgangsmåden rækker hele vejen rundt i Europa-Parlamentet. Også ind blandt konservative partifæller til Juncker og Selmayr.

"Europa tilhører ikke embedsmændene, men borgerne i Europa," siger den konservative ordfører, franske Françoise Grossetete.

Andre EU-parlamentarikere taler om et kup, mens atter andre ser benene blive sparket væk under EU's høje hest, når det handler om at kritisere Polen og Ungarn for at bryde reglerne.

EU's budget- og personalekommissær, Günther Oettinger, hilser undersøgelsen i parlamentets budgetkontroludvalg velkommen.

Han siger, at alt er foregået helt efter reglerne. Partitilhørsforhold har ikke spillet nogen rolle, og Selmayr er 100 procent egnet til jobbet, lyder det.

"Vi vil bede jer tjekke beslutningen. Men derefter må I acceptere den," siger Oettinger til Europa-Parlamentet.

Dansk Folkepartis Anders Vistisen kalder det en politisk udnævnelse, der miskrediterer EU.

"Man skal både være blind, stum og døv for at tro, at denne udpegning er sket efter reglernes ånd og bogstav," siger han.

Den socialdemokratiske gruppeformand, Jeppe Kofod, mener, at der er sket alt for mange krumspring til, at han er tryg ved proceduren.

"I yderste instans kan vi stille mistillid til hele Juncker-kommissionen," siger Kofod.

"Den risiko må kommissionsformanden være sig bevidst, når han bliver bedt om at redegøre for den her spegede sag," siger han.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Canada legaliserer cannabis: Antænder aktiefest og nyt milliardmarked

Markedet reagerer på nyhed om ny finansboss i Mærsk: Stiger 3,4 pct.

Genmab-analytiker: Aktien er undervurderet - solid upside forude

45-årig svensker bliver ny finansdirektør i Mærsk

Ambu og Genmab i top i grøn åbning

Genmab: Darzalex-salget går frem med 12 pct i USA i maj

Arving gør klar til at overtage roret i mæglergigant

Nordea er klar med Apple Pay til virksomhedskunderne

Italiensk restaurant er atter verdens bedste