Forhandlinger om offentlig overenskomst er nu brudt sammen - strejke truer
Forhandlingerne mellem innovationsminister Sophie Løhde (V), der forhandler på statens vegne, og Flemming Vinther, chefforhandler for de statsansatte er brudt sammen.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Politik Af ,
Forhandlingerne om en ny overenskomst for op imod 800.000 offentligt ansatte er nu brudt sammen. I første omgang for de 180.000 statslige ansatte.

"Vi sidder overfor en arbejdsgiver, der ikke har villighed til at imødekomme vores krav, som tæller den betalte spisepause og at lønmodtagerne også skal have glæde af det økonomiske opsving," siger Flemming Vinther, formand for Centralorganisationernes Fællesorganisation, til Ritzau.

FOA's formand Dennis Kristensen på Facebook, giver en kommentar med på sammenbruddet på Facebook.

"Det er nu afklaret, at innovationsministeren ikke agter at - eller i det mindste indtil nu ikke har villet - fremlægge et nyt udspil. Det betyder et sammenbrud," skriver Dennis Kristensen.

Trods intense forhandlinger dag, nat, weekend og i vinterferien er det altså ikke lykkedes at få et gennembrud.

Strejke eller lockout rykker nærmere

Dermed er en konflikt rykket nærmere - selv om det ikke kan udelukkes, at parterne giver en aftale endnu et forsøg henover weekenden.

"Begge parter kan naturligvis inden da løfte telefonen og kontakte den anden part med nye ideer til forligsmæssige løsninger," skriver Dennis Kristensen på Facebook.

Bestræbelserne har i de seneste døgn koncentreret sig om at få gennembrud på statens område, så isen ville blive brudt, og man kunne komme i mål på de andre områder.

Men temaer som lønramme, privatlønsværn og status for den betalte frokostpause skiller fortsat parterne, og bevægelserne fra hver side har ikke været tilstrækkelige til, at en aftale er inden for rækkevidde. Heller ikke spørgsmålet om en arbejdstidsaftale for lærerne er afklaret.

Krævede nyt udspil i dag

De offentligt ansattes forhandlere krævede i formiddag et nyt udspil fra innovationsminister Sophie Løhde (V), der skulle give højere lønstigninger, en beskyttelse af spisepauserne og en sikkerhed for, at de offentligt ansattes løn følger med de privatansattes opad i de kommende år. 

Men når det ikke er sket, så trækker de forhandlerne altså stikket, og ifølge Dennis Kristensen betyder det to ting.

For det første vil en af parterne på et tidspunkt varsle konflikt. Arbejdsgiverne kan tidligst gøre det på onsdag den 28. februar i form af en lockout.

Og de statsansatte kan også tidligst varsle strejke på onsdag. Begge dele foregår med en måneds varsel, så strejken eller lockouten reelt først kommer sidst i marts.

Kommuner og regioner

For det andet skal forhandlingerne med kommuner og regioner genoptages. Men det fører bare til to stensikre, nye sammenbrud.

"Det er helt usandsynligt, at kommuner og amter kan og vil mere end staten, og dermed ligger der to yderligere forudsigelige sammenbrud forude. Hvorefter der også i kommuner og regioner kan varsles lockout eller strejke," skriver Dennis Kristensen.

Forligsmanden kan dog indkalde parterne til mægling før, så strejken også bliver udskudt.

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Efter kuldsejlet plan om at sælge TV2: Mette Bock holdt model for salget skjult for de andre partier i månedvis

"Hvis du er lykkelig med et 9-5-job, så bliv der. Hvis ikke, så læg en plan for, hvordan du kan slippe ud"

Niels Lunde: Jens Mathiesen, hvorfor fortæller du ikke bare sandheden?

Velhavere taber millioner på storsatsende tandlægekæde

Forlig i sag om "helt ekstremt" forløb i sag om udbudsfusk på Bispebjerg Hospital

Skako lander største kontrakt i 20 år

Conferize topchef er optimist trods kursfald: Vi er snart klar med nyt til investorerne

Berlingske Media køber Euroinvestor-portaler for 23 mio. kr.

Ny minister om Danske Banks hvidvasksag: En skamplet og skandale