Politik Af
Tyskland har store problemer med luftforurening, og den tyske regering overvejer at tage drastiske skridt for at bekæmpe problemet.

Regeringen i Europas bilnation nummer et overvejer at gøre offentlig transport gratis.

Det fremgår af et brev fra tre tyske ministre til EU's miljøkommissær, Karmenu Vella. Det franske nyhedsbureau AFP har set brevet tirsdag.

"Vi overvejer at gøre offentlig transport gratis for at reducere antallet af privatbiler," skriver blandt andre miljøminister Barbara Hendricks.

Forslaget kommer i forlængelse af en enorm skandale i den tyske bilindustri, hvor bilgiganten Volkswagen fik dieselbiler til at fremstå mere miljøvenlige, end de er i virkeligheden.

Testes senere på året

Den tyske bilindustri er central for landets stærke økonomi.

"En effektiv bekæmpelse af luftforurening uden flere unødvendige forsinkelser er den højeste prioritet for Tyskland," skriver de tyske ministre i brevet.

Forslaget vil senest "blive testet med udgangen af i år". Det vil ske i fem byer i det vestlige Tyskland. Det gælder blandt andet Bonn, Essen og Mannheim.

Ud over gratis transport med det offentlige vil regeringen indføre yderligere restriktioner på udledning fra busser og taxier. Desuden indgår det i planerne at indføre zoner med ekstra lav udledning fra køretøjer og støtte til bildeling.

Tyskland er nødt til at gøre noget, hvis landet vil overholde EU-krav og undgå store bøder.

Tyskland og otte andre EU-lande overskred 30. januar en frist for at bringe niveauet af kvælstofdioxid og små partikler ned på et acceptabelt niveau.

Ifølge EU-Kommissionen koster luftforurening årligt 400.000 mennesker en tidlig død. Det koster hvert år 20 milliarder euro i sundhedsudgifter.

/ritzau/AFP


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Analyse: Mette Maix' mesterlige mirakelkur

Sol, varme og masser af øl: Royal Unibrew opjusterer efter tørstige danskere i maj

Telenor brænder 5 milliarder af på aktietilbagekøb

Flertal i EU ønsker to måneders tvungen barsel til mænd

Aktier: Novo dæmpede nedtur for C25 efter succestal

Jarlov: "Jeg kan ikke love mere, end Folketinget kan holde"

Skidt dag for Ambu der faldt med over 10 pct.

Intel-chef tvunget til at sige op - har haft et forhold til en ansat

Politiet kræver længere fængselsstraf til tidligere OW Bunker-direktør