Politik Af
Den britisk finansminister, Philip Hammond, har tirsdag indledt en europæisk charmetur - uden medier og nysgerrige spørgsmål - hos Norges finansminister, Siv Jensen, i Oslo.

På mødet hentede Hammond tilsyneladende inspiration til den fremtid, der venter Storbritannien uden for EU.

"Fra norsk side fortalte vi blandt andet om, hvordan vi arbejder med at tage ny teknologi i brug for at sikre god grænsekontrol og samtidig gøre grænsepassage og vareimport enkelt for almindelige mennesker og virksomheder," siger Siv Jensen.

Mødet stod ikke i Siv Jensens mødekalender før mandag eftermiddag. Det skyldes ifølge det norske finansministerium usikkerhed om tidspunkt og tema for mødet. Der var ingen anledning for pressen til spørgsmål.

Den britiske avis The Telegraph skriver, at Hammond indleder "en charmetur" i Norge og Sverige, hvorefter han rejser videre til Holland, Spanien og Portugal.

Norge: EØS-aftale er vigtig for Storbritannien

Siv Jensen fik også anledning til at rose EØS-aftalen mellem Norge og EU.

"Jeg pegede også på, hvor vigtig EØS-aftalen er for Norge og for erhvervslivet. Norge er en åben økonomi, og Storbritannien er en vigtig handelspartner og allieret," siger den norske finansminister.

Hammond var før folkeafstemningen om EU-udmeldelse fortaler for, at briterne skulle blive i EU.

Ifølge BBC skal han snart holde en tale om brexit. I den tale vil han påpege, at London som finansielt centrum er vigtig for EU og for resten af verden.

Han vil argumentere for, at en frihandelsaftale, som omfatter finansielle tjenester, er vigtig for Europa og for verden.

/ritzau/NTB

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Saxo Banks formand stopper med øjeblikkelig virkning

Vestas banker i vejret efter overraskende hop i tyske vindpriser

Helle Ib: Boligskat æder lettelser af skat på arbejde

Mærsk-boss om milliardopkøb: Vi har lært af tidligere fejltagelser

Tidligere Fona-ejer dømt til at betale millioner tilbage

Grovvaregigant lander rekordregnskab og forgylder ejerne med 131 millioner

"Der er vel altid noget, man kan gøre bedre, men jeg kan ikke lige komme i tanke om noget"

Danske Bank foreslår topchefernes skræk til bestyrelsen

Analytiker: Jeg tror på Jyske Bank - aktien skal højere op