S står fast på udlændingeudspil trods rød kritik
Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, regner med, at rød blok støtter S-formand Mette Frederiksen (S) son ny statsminister efter næste valg trods deres kritik af Socialdemokratiets udlændingeudspil.
Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Politik Af
Socialdemokratiet fastholder sit udlændingeudspil, så udlændinge i fremtiden ikke kan søge asyl i Danmark, men kun fra lejre i Nordafrika.

Alligevel regner partiet med, at rød blok vil pege på S-formand Mette Frederiksen som statsminister.

Det siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen.
 
Flere medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse siger til DR Nyheder, at S-udspillet krydser Enhedslistens røde linjer for at støtte en S-regering.

"Det er ingen hemmelighed, at folk til venstre for Socialdemokratiet er uenige med vor politik om udlændinge. Men efter næste folketingsvalg er der to muligheder for, hvem der kan blive statsminister," siger Nicolai Wammen.

"Det er enten Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen. Der håber og tror jeg, at også Enhedslistens hovedbestyrelse og andre vil kunne se, at det vil være klart bedre, at Mette Frederiksen bliver statsminister end Lars Løkke."

I 2016 bad Enhedslisten hovedbestyrelsen lægge en mere aggressiv kurs over for Socialdemokratiet.

Udlændingeudspillet er også en rød klud for De Radikale og Alternativet. Sagen vil splitte rød blok i en valgkamp, mener politisk kommentator Hans Engell.

Socialdemokratiet rokker ikke ved sit udlændingeudspil?

"Nej. Vi står fuldt og helt bag vort udlændingeudspil. Det er et rigtig stærkt bud på, hvordan vi kan passe godt på Danmark. Samtidig med, at vi løfter et ansvar for mennesker i nød," siger Nicolai Wammen.
 
"Det håber jeg da, at så mange partier som muligt kan se vil være fornuftigt. Også efter næste folketingsvalg."

Socialdemokratiet satser på en "fast og stram" udlændingepolitik hen over midten i dansk politik med bred støtte fra befolkningen. Det er vigtigt for Danmark, mener Nicolai Wammen.

/ritzau/


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ny datalov koster virksomheder 8,1 milliarder

Investorer flygter fra Italien - euro er ramt

Søren Skous kroniske hovedpine

Stifter varmer op til salg af hurtigtvoksende it-selskab

Hans topsikrede bunkere vogter bitcoin for 10 milliarder dollar

Dette er Nordens pengemaskine - et dansk selskab slår alle

DF takker nej til minister om flere udlændinge i job

Køb en highspeed-tur og støt Børnecancerfonden

Eks-minister kræver fuld åbenhed i Dansk Flygtningehjælp: "Sidste år fyrede vi 12 for seksuelle overgreb. Det ligger på hjemmesiden"