Marienborg modtager nye møbler for millioner
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Politik Af
Statsministerens embedsbolig, Marienborg, skal have nye møbler og indretning for 3,65 millioner kroner i hovedbygningen, der forinden er blevet sat i stand.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der har bevilget pengene til bygningen nord for København.

Indretningen af hovedbygningen, hvor repræsentationslokalerne er, står i det store hele som ved overtagelsen i 1962.

Med fondens donation bliver Marienborg i højere grad et udstillingsvindue for dansk design, kunst og kultur i forbindelse med møder og repræsentative arrangementer.

Siden 1962 har Marienborg været stillet til rådighed for den til enhver tid siddende statsminister. Siden har embedsboligen dannet ramme om besøg fra udenlandske statsoverhoveder, regeringschefer, receptioner og andet.

Marienborg renoveres af Statsministeriet, mens vedligehold og løbende drift af ejendommen forestås af Slots- og Kulturstyrelsen.

Det glæder enhedschef Anette Straagaard, Slots- og Kulturstyrelsen.

- Marienborg er en ganske særlig bygning med stor repræsentativ værdi i Danmark, hvor vi har varetaget en nænsom, men hårdt tiltrængt istandsættelse af bygningens gulve og vægge, siger hun i meddelelsen.

/ritzau/



Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Se dig for med biotek-papirer

Sponsoreret af
Investtech

Forsiden lige nu


NNIT anklaget for aftalt spil efter sejr i milliardstort udbud

Trump angriber FBI efter Florida-massakre: "Det er ikke acceptabelt"

Nu løfter sønnen faderens eventyrlige smykke-arv

Berygtet eks-præsident gør stort comeback på Sri Lanka

Postkort fra Wall Street: Der er ild i den globaløkonomiske petriskål

Sådan får du den bedste skiferie

Microsoft slår fast: Kattevideoer distraherer på jobbet

33-årige Daniel Daugaard har ikke holdt fri i to år: "Vi ramte det perfekte tidspunkt at starte"

Nicolai tog til Japan som 19-årig: Nu har han eget tv-program og en spirende forretning