Politik Af
Syriens præsident, Bashar al-Assad, langer ud efter Tyrkiet, der i weekenden har indledt en militæroperation i regionen Afrin.

Det er en del af en politik, "som det tyrkiske regime har ført siden begyndelsen på den syriske krise, der er baseret på at støtte terrorisme og terrororganisationer", siger Assad ifølge det statslige nyhedsbureau Sana.

Det skriver flere medier, heriblandt nyhedsbureauet dpa.

Siden konflikten i Syrien brød ud i 2011, har den syriske regering løbende kritiseret Tyrkiet, som har støttet oprørsgrupper i landet.

Den tyrkiske hær begyndte lørdag at udføre luftangreb mod Afrin, som kontrolleres af kurdere.

Det er en del af operation "Olivengren", der skal ramme den USA-støttede milits YPG, som af Tyrkiet betragtes som en del af det forbudte kurdiske arbejderparti PKK.

Søndag har tyrkiske styrker krydset grænsen til Syrien og indledt en offensiv på landjorden.

Samtidig har militæret fortsat luftangrebene.

Alene søndag har tyrkerne ifølge nyhedsbureauet Reuters ved hjælp af 32 kampfly ramt 45 mål.

Kurderne har tilsyneladende svaret igen. Tv-stationen NTV melder ifølge Reuters om, at et missil har ramt en landsby i Tyrkiet.

Én syrisk statsborger er dræbt, oplyser borgmesteren. 32 personer er såret.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


GE angriber Vestas og Siemens på havvind

Overrasket topchef: 2300 ansatte og ingen HR-afdeling

Mærsk-boss: "Jeg ved at markedet ikke er begejstret"

Nu skal de rige kommuners milliarder fordeles: Hovedstaden taber stort

Analytiker: 2018-prognosen er gedigen kanin op af hatten hos Genmab-boss - aktien vil stige

Niels Lunde: A.P. Møller-Mærsk famler sig ind i fremtiden

Regeringen stopper al olie- og gasjagt på land

Mueller har flere anklager mod Trumps tidligere rådgivere

Genmabs omsætning vokser 30 pct i 2017: Venter salg af Darzalex på 2-2,3 mia dollar i 2018