Trump: Demokrater sætter illegale indvandrere over militæret
"Demokraterne er langt mere bekymrede for illegale indvandrere, end de er for vores storslåede militær eller sikkerheden ved vores farlige sydlige grænse," skriver Donald Trump på Twitter.
Foto: Scanpix/Mandel Ngan/arkiv
Politik Af
Donald Trump giver Demokraterne skylden for, at dele af det amerikanske statsapparat er lukket ned oven på et mislykket forsøg på at indgå en aftale om at forlænge det offentlige budget midlertidigt.

På Twitter skriver den amerikanske præsident:

"Demokraterne er langt mere bekymrede for illegale indvandrere, end de er for vores storslåede militær eller sikkerheden ved vores farlige sydlige grænse. De kunne nemt have indgået en aftale, men besluttede at lege "nedluknings-politik" i stedet. Vi har brug for flere republikanere i '18 for at komme igennem det her rod!"

De illegale indvandrere, som Trump henviser til, er 800.000 unge såkaldte "drømmere".

De kom illegalt til USA som mindreårige. Men de risikerer udvisning, efter at den amerikanske regering ophævede et Obama-program, der lod dem blive i landet og studere eller arbejde i en periode.

Demokraterne har krævet en aftale om "drømmerne", hvis de skal forlænge finansloven midlertidigt. Og selv om Republikanerne har flertal i Senatet, var partiet afhængig af mindst ni demokratiske stemmer.

Store lovændringer kræver nemlig altid et flertal på 60 af i alt 100 senatorer.

Det lykkedes altså ikke at skaffe inden deadline fredag.

Den manglende forlængelse betyder, at store dele af den offentlige sektor i USA er lukket ned. Uden et budget må den nemlig ikke foretage sig noget - selv om der dog er undtagelser.

/ritzau/

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


GE angriber Vestas og Siemens på havvind

Overrasket topchef: 2300 ansatte og ingen HR-afdeling

Mærsk-boss: "Jeg ved at markedet ikke er begejstret"

Nu skal de rige kommuners milliarder fordeles: Hovedstaden taber stort

Analytiker: 2018-prognosen er gedigen kanin op af hatten hos Genmab-boss - aktien vil stige

Niels Lunde: A.P. Møller-Mærsk famler sig ind i fremtiden

Regeringen stopper al olie- og gasjagt på land

Mueller har flere anklager mod Trumps tidligere rådgivere

Genmabs omsætning vokser 30 pct i 2017: Venter salg af Darzalex på 2-2,3 mia dollar i 2018