USA's ambassadør i Panama trækker sig i protest mod Trump
Den amerikanske ambassadør i Panama, John Feeley, trækker sig i protest mod Trump.
Foto: Eliane Aponte/Scanpix
Politik Af
Den amerikanske ambassadør i Panama, John Feeley, trækker sig, da han ikke længere føler, at han kan arbejde under præsident Donald Trump.

John Feeley er tidligere helikopterpilot i marinekorpset. Og han er én af det amerikanske udenrigsministeriums eksperter i Latinamerika.

"Som embedsmand har jeg underskrevet en erklæring om at tjene præsidenten og hans administration trofast på en apolitisk måde - selv når jeg måske ikke er enig i visse emner," skriver han i sit aftrædelsesbrev, som nyhedsbureauet Reuters har fået læst op.

"Mine instruktioner gjorde det klart, at hvis jeg ikke troede, at jeg kunne det, ville jeg være nødt til at trække mig. Den tid er kommet," lyder det.

Det amerikanske udenrigsministerium fik meldingen om ambassadørens exit 27. december.

Ambassadørens afgang er ifølge amerikanske embedsmænd derfor ikke en reaktion på, at Trump skal have kaldt Haiti og afrikanske nationer for "lortelande" på et møde torsdag.

En talskvinde fra Udenrigsministeriet bekræfter Feeleys aftrædelse.

Hun oplyser, at han har informeret Det Hvide Hus, Udenrigsministeriet og regeringen i Panama om, at han træder tilbage af personlige årsager 9. marts i år.

Talsmand Steve Goldstein fortæller ligeledes, at Feeley forlader sin post af personlige årsager.

"Alle har en grænse, som de ikke kan krydse. Hvis ambassadøren føler, at han ikke længere kan tjene præsidenten, så har han truffet den rigtige beslutning for sig selv, og vi respekterer det, siger han.

/ritzau/Reuters

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Det skal dit tv kunne i 2018

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


EU og Mexico sender stikpille til USA og lander handelsaftale

Bondo: Eneste mulighed er løsning på alle områder

Efter brexit og Trump: Nu aftager den politiske usikkerhed - også i medierne

Jannik Tai Mosholts sideprojekt blev til Netflix-serie

Spar Nord åbner banken radikalt - og de mener det!

Tyggegummi-startup vil give danskerne et alternativ til de kunstige kemikalier

Topforhandlere mødes til ny holmgang i Forligsinstitutionen

Det holder investeringsrådgiveren øje med mandag

Hightech-Mercedes med personlig assistent