Afrika og Haiti raser over Trumps såkaldte lortesteder: "Racistisk og forkasteligt"
Haiti er blandt de steder som præsident Donald Trump angiveligt har kaldt det lorteland.
Foto: Hector Retamal/Scanpix
Politik Af
"Fornærmende", "racistisk" og "forkasteligt".

USA's præsident, Donald Trump, får ikke mange pæne ord med på vejen fra Haiti og en række afrikanske lande, efter at han ifølge flere medier har omtalt dem som "shitholes" eller "lortesteder" på dansk.

Donald Trump har dog afvist, at have sagt det, men flere politiske kolleger bekræfter, at ordene faldt som citeret.

Regeringen i Haiti er "dybt chokeret og krænket" over omtalen, hedder det i en udtalelse.

"Disse fornærmende og forkastelige udtalelser reflekterer på ingen måde de værdier som visdom, selvbeherskelse og dømmekraft, der skal kultiveres hos enhver politisk autoritet, lyder det i en udtalelse fra regeringen."

Kommentarerne "reflekterer et komplet fejlagtigt og racistisk syn på det haitiske samfund", tilføjes det.

Den Afrikanske Union kritiserer også Donald Trump, som selv afviser at have brugt ordet.

Unionen er "rent ud sagt alarmeret" over præsidentens kommentarer.

"Kigger man på den historiske virkelighed, hvor mange afrikanere ankom til USA som slaver, går den her udtalelse stik imod al accepteret opførsel og praksis," udtaler talsperson Ebba Kalondo.

Botswanas regering har også reageret på kommentaren. Den er "forkastelig og racistisk".

Samtidig har regeringen indkaldt USA's ambassadør, som skal stå skoleret og afgive en forklaring.

Og Sydafrikas regerende parti, ANC, som blandt andet Nelson Mandela har stået i spidsen for, kalder Trumps udtalelser for "ekstremt fornærmende".

Med i koret er også Ugandas minister for internationale relationer, Henry Okello Oryem. Han kalder kommentarerne "uheldige og beklagelige".

/ritzau/AP


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Power bremser op: Vil åbne færre butikker i Danmark

DF i hårdt Uber-angreb: "Det er et forbrydersyndikat"

Bernstein: Fedme er det nye diabetes for Novo Nordisk

Høj vækst i handel med virksomheder: Kapitalfonde vader i penge

Test: Den åbne E-klasse forfører

Den åbne E-klasse kan lide at blive kørt

Hvad laver børn ombord på private jets?

Her er de værste og bedste flyselskaber og lufthavne i 2018

Thulesen Dahl: Jeg er borgerlig - LA skal ikke hijacke begrebet