Trump afviser lorteland-udtalelse
Amerikas præsident afviser at have brugt termen lortelande.
Foto: Saul Loeb/Scanpix
Politik Af
Donald Trump røg på Twitter, da han vågnede fredag morgen, efter at flere medier har skrevet, at han omtaler Haiti og afrikanske lande som "lortelande".

Han benægter indirekte at have brugt det sprog, selv om flere demokrater og republikanere overhørte det i Det Hvide Hus under forhandlinger om Daca, hvor unge immigranter risikerer udvisning.

"Det sprog, jeg anvendte under Daca-mødet, var barskt, men dette var ikke det sprog, der blev brugt. Hvad der var virkeligt barskt, var det verdensfjerne forslag, som blev fremlagt - et stort tilbageslag for Daca," skriver han på Twitter.

På mødet blev en generel immigrationsreform diskuteret. Der bor og arbejder i dag op mod 11 mio. illegale indvandrere i USA.

En særlig gruppe af dem er de såkaldte Dreamers. Det er unge, der kom til USA som børn af illegale indvandrere.

De op mod 800.000 dreamers fik under et særligt program kaldet Daca, som tidligere præsident Barack Obama fik gennemført, foreløbigt legalt ophold i USA.

Trump opsagde sidste år programmet og gav Kongressen et halvt år til at finde en løsning.

Da han på mødet i Det Hvide Hus hørte, at en immigrationsreform også skulle omfatte haitianere, spurgte en irriteret Trump, hvorfor han skulle lade folk fra "lortesteder" komme ind i landet, skriver Washington Post.

"Hvorfor skulle vi ønske folk fra Haiti her," spurgte han.

"Få dem ud."

Da diskussionen lidt efter handlede om afrikanske lande, gentog han sin tidligere kommentar: Hvorfor skulle han ønske "alle disse mennesker fra lortelande".

Det fortæller flere af de tilstedeværende på mødet.

Blandt dem er senator Dick Durbin, som er demokrat. Han bekræfter i et interview med tv-stationen MSNBC, at udtalelserne faldt under mødet.

"Det var her, han kom med de nederdrægtige og vulgære kommentarer - kaldte de nationer, som de kommer fra, for lortesteder," siger han.

- Det var det præcise ord, som præsidenten brugte, ikke bare én gang med gentagne gange.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Det skal dit tv kunne i 2018

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Spar Nord åbner banken radikalt - og de mener det!

Arbejdsgivere opsplitter tilbud til offentligt ansatte

Hightech-Mercedes med personlig assistent

Martin Thorborg: "Jeg kan bare huske, hvad der skete i år 2000, og jeg har en fandens dårlig mavefornemmelse efterhånden"

FOA-formand: Arbejdsgivere splitter tilbud op

Chanel hylder håndværket ved eksklusivt modeshow

Helle Ib: Derfor er knasterne store i OK-strid

Hotel Hafen: Hyggelig indretning og central placering i havnebyen Flensborg

Tæt på en stor cocktailbirolle