Trump dolker tidligere toprådgiver: "Han har tabt sin forstand"
De var tætte engang, Donald Trump og toprådgiveren Steve Bannon (th). Nu sviner præsidenten sin ex-rådgiver
Foto: Scanpix/Carlos Barria
Politik Af
Den amerikanske præsident Donald Trump giver nu sin egen tidligere toprådgiver Steve Bannon en kæmpe sviner.

Steve Bannon, der forlod Det Hvide Hus så sent som sidste sommer, har simpelthen helt tabt tråden, vurderer præsidenten.

 "Da han blev fyret, tabte han ikke bare sit job, han tabte også sin forstand," siger Trump i en erklæring, som Det Hvide Hus har sendt ud.

Og Trump fortsætter:

"Nu hvor han er på egen hånd, er Steve ved at lære, at det at vinde ikke er så nemt, som jeg får det til at se ud."

Svineren kommer efter, at New York Magazine har trykt uddrag af en kommende bog, hvor Steve Bannon kritiserer Trumps valgkampagne, som han selv var en del af, men også Trumps familie.

Blandt andet spår Bannon, at den særlige efterforsker Robert Mueller, der undersøger forbindelsen mellem Trump-kampagnen og Rusland, vil knække Trumps søn, Donald Trump Jr. ", som et æg på nationalt tv", når det kommer til det famøse møde mellem Trump Jr. og en russisk advokat i Trump Tower.

Et møde, hvor advokaten havde lovet snavs på Clinton, og hvor Trump Jr. havde jublet i sin svar-mail.

Bannon kalder mødet for "forræderisk" og "upatriotisk".
Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nina Smith: "Det er meget uheldigt, at fokusset på at øge væksten ser ud til at være ved at forsvinde"

USA's børser tog en pause efter gårsdagens optur

Ingeniører køber stort op blandt arkitekter

Grød-ejer udskyder udlandet: "Jeg har været ekstremt naiv"

DI: Tysk trussel mod dansk EU-indflydelse

Lego-familie på opkøb i it-firma med 75 freelancere

Rane Willerslev får Tintin til at ligne en bangebuks

Niels Lunde: Lær at kommunikere, Parken-formand

Investor i Hellerup Finans: "Det er min mistanke, at der er ugler i mosen"