Trump dolker tidligere toprådgiver: "Han har tabt sin forstand"
De var tætte engang, Donald Trump og toprådgiveren Steve Bannon (th). Nu sviner præsidenten sin ex-rådgiver
Foto: Scanpix/Carlos Barria
Politik Af
Den amerikanske præsident Donald Trump giver nu sin egen tidligere toprådgiver Steve Bannon en kæmpe sviner.

Steve Bannon, der forlod Det Hvide Hus så sent som sidste sommer, har simpelthen helt tabt tråden, vurderer præsidenten.

 "Da han blev fyret, tabte han ikke bare sit job, han tabte også sin forstand," siger Trump i en erklæring, som Det Hvide Hus har sendt ud.

Og Trump fortsætter:

"Nu hvor han er på egen hånd, er Steve ved at lære, at det at vinde ikke er så nemt, som jeg får det til at se ud."

Svineren kommer efter, at New York Magazine har trykt uddrag af en kommende bog, hvor Steve Bannon kritiserer Trumps valgkampagne, som han selv var en del af, men også Trumps familie.

Blandt andet spår Bannon, at den særlige efterforsker Robert Mueller, der undersøger forbindelsen mellem Trump-kampagnen og Rusland, vil knække Trumps søn, Donald Trump Jr. ", som et æg på nationalt tv", når det kommer til det famøse møde mellem Trump Jr. og en russisk advokat i Trump Tower.

Et møde, hvor advokaten havde lovet snavs på Clinton, og hvor Trump Jr. havde jublet i sin svar-mail.

Bannon kalder mødet for "forræderisk" og "upatriotisk".
Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Der bliver ild i køb, salg og fusion i 2018

Sponsoreret af
Børsen Konference

Forsiden lige nu


DF-ordfører skyder tilbage på overvismand: "Sikke noget vrøvl" og "hold nu op"

Aktiedyk til Erik Damgaards fintech-selskab efter børsdebut

Pandora ledte an i C25 på positiv dag

Quiz: Russiagate, atomknapper og løgne - test din viden om Trumps første år

Guldboss jubler mens Bitcoin falder: "I går var en allerhelvedes sindssyg dag"

Overvismand raser over udflytning: Det truer vores rolle som økonomisk vagthund

Norge statsfinansierer angreb på Ørsteds vindmølleposition

Aktieinfo: Har tabt på Pandora men tror på stort kurshop til aktien

Løkke flytter 1824 statsjob til provinsen: Sådan ser puslespillet ud