Anders Samuelsen dropper ultimatum: "Vi sænker nu paraderne"
Foto: Scanpix
Regeringspartiet Liberal Alliance dropper truslen om at stemme imod regeringens egen finanslov.

Det erklærer partileder og udenrigsminister Anders Samuelsen på et pressemøde i partiets gruppeværelse på Christiansborg.

"Den forståelse, der var, eksisterer tydeligvis ikke mere. Det er virkeligheden. Derfor er det nu til at gøre tingene op," siger Anders Samuelsen.

"Vi vil på fredag stemme for finansloven."

Dermed har Liberal Alliance endnu engang aflyst et ultimativt krav.

Anders Samuelsen vil nu gøre endnu et forsøgt på at nå en skattereform.

"Ingen skal kunne sige, at vi ikke har prøvet alle vegne. Jeg har aftalt med statsministeren, at vi efter juleferien indkalder til et møde, hvor vi skal forsøge at nå en ambitiøs skattereform."

På pressemødet var Anders Samuelsen tydeligt irriteret over forløbet, hvor han udtrykte, at Liberal Alliance havde en helt anden forståelse af det aftalte, end hvad de senere dage viste.

"Vi blev bibragt den forståelse, at vi kunne lave en skatteaftale, et forsvarsforlig og et udlændingeforlig inden juleferien," sagde Anders Samuelsen, der ikke lagde ansvaret fra sig.

"Alt bremses lige i et uværdigt debatcirkus. Det har mange fædre, ikke én, og jeg skal gerne tage mit ansvar. En regering skal ikke sidde for enhver pris. Omvendt skal stregen i sandet ikke trækkes før alle muligheder er afsøgt," sagde Anders Samuelsen, der også erkendte, at det var Liberal Alliance, der ender med at tage tæskene.

"Vi sænker nu paraderne," lød det fra partilederen. Han fortsætter:

"Jeg har ventet så lang tid på de her skattelettelser, så jeg kan også vente et par måneder mere. Jeg har det indtryk, at der enighed om, at vi kan sænke skatten. Spørgsmålet er bare hvor meget. Det er klart, at vi er mest ambitiøse. Men vi søger også et fornuftigt kompromis."

Det var efter regeringen kom frem til en finanslovsaftale, der landede for en uge side, at Liberal Alliance lod forstå, at man ikke automatisk ville stemme for finansloven.

Men Liberal Alliance ville kun stemme for, hvis der inden afstemningen om finansloven 22. december var indgået aftaler om udlændinge og særligt om skat.

LA-leder Anders Samuelsen har tidligere slået fast, at der inden jul kommer "historisk store skattelettelser".

Deadline for en skatteaftale bliver rykket til 31. januar i stedet for på fredag.

Der er pressemøde i Statsministeriet klokken 19, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil give en orientering om forhandlingerne.

Fredag i sidste uge blev parterne enige om en finanslov, som de længe var så godt som enige om.

Den trak dog ud, da Liberal Alliance krævede, at der skulle lande en skatteaftale samtidig. Partiet krævede "samtidighed", mens regeringens støtteparti Dansk Folkeparti ville dele forhandlingerne op.

7. december sagde chefforhandler og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at aftalerne skulle indgås sammen.

"Det er vores opfattelse, at det sagtens kan lade sig gøre at lande en aftale på alle tre områder. Jeg tror, at samtidighed er en forudsætning for, at der kommer en god skatteaftale. Derfor er det selvfølgelig det, vi sigter efter," sagde han.
Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Der bliver ild i køb, salg og fusion i 2018

Sponsoreret af
Børsen Konference

Forsiden lige nu


Niels Lunde: Lær at kommunikere, Parken-formand

Lego-familie på opkøb i it-firma med 75 freelancere

Investor i Hellerup Finans: "Det er min mistanke, at der er ugler i mosen"

Carlsberg tog fronten i dagens C25-kapløb

Ti topchefer udfordrer de store danske bestyrelseskonger: Se listen her

JP/Politikens Hus efter melding fra Venstre: Klogt at sælge 49 procent af TV2

Løkke: Desværre passede Uber ikke ind i vores samfund

"Tre ting gør det muligt for mig at have det her job"

Øl og kontanter: Tysk storbank er vild med Carlsberg