DF: Danmark bør anerkende Jerusalem som hovedstad
Foto: Søren Bidstrup / Scanpix
Politik Af
Det skabte voldsomme reaktioner verden over, da den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag anerkendte Jerusalem som hovedstad i Israel.

Og nu kommer der en reaktion fra Dansk Folkeparti. Partiet støtter op om Trump's udmelding og ønsker, at Danmark anerkender Jerusalem som Israels hovedstad. Det siger udenrigsordfører Søren Espersen (DF) til DR.

"Man er nødt til at se realistisk på tingene. Jerusalem er Israels hovedstad. Det er der, hvor Israel har sin regering, parlament og højesteret. Det er et faktum," siger han.

Trump's udmelding betyder også, at USA vil flytte deres ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Og her ønsker Espersen at følge trop.

"Jeg mener, at vi i Danmark også skal flytte vores ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Det vil klæde den danske regering at følge trop med USA," lyder det.

Espersens kommentar kommer samtidig med, at regeringspartiet Venstre tog afstand fra USA's beslutning og kritiserede Trump for at besværliggøre en mulig fredsproces mellem Israel og Palæstina.

"Vi taler om en atombombe, som han potentielt kaster ind i en meget anspændt situation," siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, til DR.

Søren Espersen mener dog ikke, at denne beslutning vil skade fredsprocessen mellem Israel og Palæstina. Han mener faktisk slet ikke, at der er nogen fredsproces i gang.

"Jeg synes, at det er udmærket, at det bliver slået fast, at Jerusalem er Israels hovedstad. Så må palæstinenserne, hvis de får en stat, have deres hovedstad et andet sted," siger han.

Socialdemokratiet, SF og Venstre har taget afstand fra USA's beslutning.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


TK Development i gigantisk nedskrivning - direktør stopper

Genmab kommer på banen i nat: Nye data og 2018-forventninger kan flytte aktien

Thulesen: Regeringen er ved at gå op i limningen

Jyske Bank førte an i spinkelt C20-plus

Finanstilsynet godkender salg af Nets-aktier til kapitalfond

Bitcoin-futures stiger næsten 19 pct. - Wall Street håber på normalisering

Eksplosion på Manhattan: Mand med eksploderet bombevest er pågrebet

Landmand tjente halv årsløn på en weekend: Så han blev ejendomsmægler

Denne tech-aktie er steget 119 pct på et år: "Den står lige nu som kongen på markedet for GPU'er"