Nordkorea: Krigen på den koreanske halvø er uundgåelig
Den republikanske senator Lindsey Graham har opfordret Pentagon til at hente familier til militærpersonale, der befinder sig i Sydkorea, hjem.
Foto: Scanpix
Politik Af
Fælles militærøvelser af USA og Sydkorea og amerikanske trusler om et angreb på Nordkorea gør, at en krig på den koreanske halvø blot er et spørgsmål om tid.

Det siger en talsmand for det nordkoreanske udenrigsministerium.

"Det eneste tilbageværende spørgsmål er: Hvornår vil krigen bryde ud," siger talsmanden i en erklæring, der blev læst op på det statslige nyhedsbureau KCNA.

"Vi ønsker ikke en krig, men vil heller ikke gemme os for en. Hvis USA tager fejl af vores tålmodighed og antænder lunten til en atomkrig, så vil vi helt sikkert lade USA betale dyrt med vores mægtige atomstyrke, som vi har forstærket løbende," lyder det yderligere i erklæringen.

Nordkorea afprøvede i sidste uge sit hidtil mest avancerede missil. Missilet kan med Nordkoreas ord nå alle dele af USA's fastland.

Sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus H.R. McMaster sagde i den forbindelse, at risikoen for krig med Nordkorea "øges hver dag".

Den republikanske senator Lindsey Graham har opfordret Pentagon til at hente familier til militærpersonale, der befinder sig i Sydkorea, hjem.

Opfordringen kom, fordi den væbnede konflikt med Nordkorea ifølge senatoren nærmer sig.

Onsdag deltog amerikanske bombefly i fælles militærøvelser med Sydkorea. Øvelserne ventes at fortsætte til og med fredag.

Nordkorea har gentagne gange fordømt militærøvelserne.

"Samtidig med at USA for nylig har gennemført de største fælles militærøvelser nogensinde på den koreanske halvø, har landets fremtrædende politikere sendt alarmerende signaler ved at komme med den ene krigeriske bemærkning efter den anden," siger talsmanden for Nordkoreas udenrigsministerium.

"Disse bemærkninger kan kun tolkes som en advarsel mod os om at være forberedt på krig," tilføjer han.

/ritzau/Reuters


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ny datalov koster virksomheder 8,1 milliarder

Investorer flygter fra Italien - euro er ramt

Søren Skous kroniske hovedpine

Stifter varmer op til salg af hurtigtvoksende it-selskab

Hans topsikrede bunkere vogter bitcoin for 10 milliarder dollar

Dette er Nordens pengemaskine - et dansk selskab slår alle

DF takker nej til minister om flere udlændinge i job

Køb en highspeed-tur og støt Børnecancerfonden

Eks-minister kræver fuld åbenhed i Dansk Flygtningehjælp: "Sidste år fyrede vi 12 for seksuelle overgreb. Det ligger på hjemmesiden"