Saudi-Arabien: Trumps uretfærdige Jerusalem-tiltag kan få seriøse konsekvenser
Donald Trump proklamerede i går på et pressemøde i Det Hvide Hus, at den amerikanske ambassade i Israel rykkes til Jerusalem, som USA fremover betragter som hovedstaden.
Foto: Scanpix
Politik Af
Saudi-Arabien langer torsdag kraftigt ud efter USA's præsident, Donald Trump, der har besluttet, at USA skal anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.

Saudi-Arabiens kongehus kalder Trumps tiltag "uretfærdigt og uansvarligt".

Trump gjorde onsdag op med syv årtiers amerikansk politik over for Israel og Jerusalem, da han sagde, at USA nu anerkender Jerusalem som den israelske hovedstad. Det har medført fordømmelse verden over.

"Kongeriget udtrykker dyb utilfredshed med USA's præsidents beslutning," står der i en erklæring fra kongehuset ifølge det officielle nyhedsbureau SPA.

"Kongeriget har allerede advaret mod de seriøse konsekvenser, en så uretfærdig og uansvarlig handling kan få," står der videre.

Saudiarabernes kong Salman advarede tirsdag Trump mod, at beslutningen om at flytte den amerikanske ambassade til Jerusalem er et "farligt skridt", der kan opildne muslimer verden over.

Båndene mellem Saudi-Arabien og USA så ellers ud til at være blevet forbedret, da Donald Trump i maj valgte at lægge sin første udlandstur som præsident i golfstaten.

Selv om de to lande længe har været allierede, så mente saudiaraberne, at Trumps forgænger, Barack Obama, var for venlig over for deres ærkerival, Iran.

Moskéen al-Aqsa i Jerusalem er et af de helligste steder for muslimer efter de to hellige steder Mekka og Medina, der ligger i det nuværende Saudi-Arabien.

Israel betragter Jerusalem som sin hovedstad. Israelerne har blandt andet placeret parlamentet og højesteret i den hellige by.

Men det internationale samfund fastholder, at byens status skal fastlægges gennem forhandlinger. Alle lande har derfor hidtil haft deres ambassader i Tel Aviv.

Jerusalem har i mere end tusinde år været en vigtig by for de tre religioner jødedommen, kristendommen og islam.

/ritzau/AFP


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nordea: Svensk fagforbund skifter bank efter hovedsædeflytning til Finland

Dagrofa hyrer 44-årig Arla-boss som ny topchef: Skal udviske år med enorme underskud

Teknisk analyse: To aktier du skal købe og to du skal sælge

Novo Nordisk indgår forskningssamarbejde inden for fedme og diabetes

Begge Mærsk-aktier nede med over 3 pct.: "Der blev virkelig sat tryk på kedlerne her i nat"

Aktiestrateg: Uden it-sektoren var USA ingenting

Britisk ejer oplever aktiekrak og overvejer at sælge Magasin

Trump sender kinesiske aktier mod bunden: "Der er helt klart en risiko for, at det kan køre længere ned"

Husejere kom pænt fra start i første kvartal med "ret kraftig" prisstigning