Thulesen: Vi kan indgå en aftale om finansloven i aften
Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Politik Af
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, opfordrer til, at aftalen om finansloven bliver indgået onsdag aften.

Derefter er han parat til at forhandle videre om skat og udlændinge i ugerne frem mod jul.

"Vi kan fortsætte forhandlingerne straks efter en aftale om finansloven. Om vi så er færdige før jul, det ved vi ikke," siger Thulesen Dahl.

Med sig til mødet har Kristian Thulesen Dahl et chartek med et oplæg til en aftale om finansloven.

"Jeg har et forslag til finanslov med til mødet. Det er regeringens finanslovsforslag med nogle få ændringer. Det bør regeringen kunne sige ja til. Det er vores vurdering, at vi kan indgå en aftale i løbet af få timer i aften," siger Thulesen Dahl.

Ifølge DF-formanden har regeringen og støttepartiet længe forhandlet om finansloven. Derfor er det kun nogle få ændringer, partiet har med i den sidste fase.

"Det er ikke ting, som regeringen vil blive overrasket over. For det er ting, vi har haft op at vende før," siger Kristian Thulesen Dahl.

Han mener, at meldingen fra Dansk Folkeparti bør få en god modtagelse på hjørnekontoret i Statsministeriet.

"Normalt skal en regering kæmpe for at få et flertal bag finansloven. Det er årets største lov, som indeholder statens indtægter og udgifter for et helt år. Nu tilbyder vi regeringen et flertal mod at få meget få ændringer," siger Thulesen Dahl.

/ritzau/


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Stifter har tjent 1,2 mia. på Netcompany-succes

Nordea fortsatte levering af 500-eurosedler trods advarsel

Småbanker scorer 65.000 kunder på storbankers filialluk

Skat indleder tvivlsom jagt på 11 milliarder

Topfolk flygter fra børsfiaskoen Ominto: Bestyrelsen trækker sig med øjeblikkelig virkning

Pensionskæmpe og arbejderbank skyder 200 mio i børsklar sparekasse sammen med Nykredit

Coloplast og Mærsk topper liste over selskaber brugt til udbyttefusk

Jan Bechs store børssats i kurskollaps