Aarhus-borgmester slår egen rekord og får 39.841 stemmer
Foto: Scanpix
Politik Af
Opbakningen er massiv til borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S).

Det viser de personlige stemmetal for kommunen, der onsdag aften er læst op i byrådssalen.

Her afslører Bundsgaard, at han har fået 39.841 stemmer, og dermed slår sin egen personlige rekord fra sidste valg.

604 ekstra stemmer er det blevet til for Bundsgaard, der ved valget i 2013 fik 39.237 stemmer.

Stemmetallet i 2013 gjorde ham til den politiker på landsplan, der fik flest personlige stemmer.

Bundsgaards stemmetal var mere end 10.000 stemmer højere end Københavns overborgmester, Frank Jensen. Han fik 28.625 personlige stemmer i 2013.

Endnu er de personlige stemmetal for København ikke talt op, så det er for tidligt at sige, om Bundsgaards nye stemmetal igen er landets højeste.

Masser af stemmer til S-kandidater i Aalborg og Odense

Også i de andre store byer er der ved dette kommunalvalg flotte personlige stemmetal til S-kandidater.

I Aalborg har Thomas Kastrup-Larsen sikret sig 29.498 stemmer, mens Peter Rahbæk Juel i Odense har fået 28.425 personlige stemmer.

Den kvindelige politiker med det højeste antal personlige stemmer er Roskildes Joy Mogensen, med 14.961 personlige stemmer.

Gentoftes konservative borgmester, Hans Toft, er den ikke-socialdemokratiske politiker med flest personlige stemmer - han et nået op på 14.926 personlige stemmer ved dette valg.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Power bremser op: Vil åbne færre butikker i Danmark

DF i hårdt Uber-angreb: "Det er et forbrydersyndikat"

Bernstein: Fedme er det nye diabetes for Novo Nordisk

Høj vækst i handel med virksomheder: Kapitalfonde vader i penge

Test: Den åbne E-klasse forfører

Den åbne E-klasse kan lide at blive kørt

Hvad laver børn ombord på private jets?

Her er de værste og bedste flyselskaber og lufthavne i 2018

Thulesen Dahl: Jeg er borgerlig - LA skal ikke hijacke begrebet