Vild jubel i Zimbabwe - Robert Mugabe træder tilbage
Der er i øjeblikket vild jubel i Zimbabwes hovedstad, Harare over, at Robert Mugabe træder tilbage efter 37 år på posten
Foto: Scanpix
Politik Af
Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, er trådt tilbage, oplyser formanden for landets parlament, Jacob Mudenda.

"Jeg, Robert Gabriel Mugabe, i henhold til afsnit 96 i Zimbabwes forfatning, indgiver hermed formelt min afsked med øjeblikkelig virkning, skriver Mugabe i et brev til parlamentet.

Der udbryder vild jubel i parlamentssalen, der var i gang med at forberede en rigsretssag mod Mugabe.

Den 93-årige Mugabe, der har været landets kontroversielle leder i 37 år, skriver i brevet, at "beslutningen for min del er frivillig".

Suspenderer parlamentet

Parlamentsformanden fortæller medlemmerne, at han suspenderer samlingen.

Ude i Harares gader er der i minutterne efter et brøl af jubel, og man kan høre bilhorn, der tuder over hele byen, fremgår det af BBC's dækning af begivenheden.

Rundt i gaderne danser folk af glæde over den aldrende leders afgang.

Mange holder billeder op af landets hærchef, Constantino Chiwenga, og den nyligt afsatte vicepræsident Emmerson Mnangagwa.

/ritzau/



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bandekrig skadede Nørrebros boligmarked - men nu tror mæglerne på fremgang

Zuckerbergs forsømte forår (som gør alle med en mediekonto nervøs)

Buffett advarer: Priserne er blevet for høje

Dansk EQT-boss efter ny kapital: "Det gør os stolte, at vi nyder den tillid fra danske investorer"

Olm Ferrari med V8-motor og 720 hk

Kommunernes topforhandler tror fortsat på aftale med ansatte

SUV-test: VW T-Roc møder solid Subaru og overraskende Opel

Plenti-direktør hjælper med lancering af mobilselskab for dimser

DK Company-ejer i chok efter søgsmål: "Jeg troede vi var midt i en forhandling"