Hemmelige erhvervsklubber i lokalpolitik
Venstres finansordfører og regionsborgmesterkandidat på Sjælland, Jacob Jensen, afviser, at erhvervsklubber giver priviligeret adgang til politikerne
Foto: Scanpix
Politik Af
Mindst seks af de kandidater, der stiller op for at blive borgmester ved valget på tirsdag, modtager penge fra en erhvervsklub.

Det viser en kortlægning, som Politiken har foretaget.

Erhvervsklubberne er kendetegnet ved, at en kreds af erhvervsfolk betaler et årligt beløb for at få adgang til faste møder med en profileret politiker.

En af klubberne samler ind til Venstres finansordfører og regionsborgmesterkandidat på Sjælland, Jacob Jensen.

- Jeg vil gerne have det som et fortroligt forum, hvor de kan komme med nogle ting fra deres dagligdag, som jeg kan bruge eller i hvert fald lade mig inspirere af, siger Jacob Jensen til Politiken.

Han afviser, at klubben giver en privilegeret adgang.

Bredt sig til mange byer

Konceptet har også bredt sig til Silkeborg, hvor den nyoprettede Foreningen til valg af Vindum skal hjælpe Steen Vindum (V) med at beholde borgmesterposten.

Nogenlunde samme model finder man i Nordjylland, hvor Hjørring Liberale Erhvervsklub støtter V-borgmesterkandidat Henrik Jørgensen.

I Kolding betaler klubben Business Forum mere end 20.000 kroner til V-borgmester Jørn Pedersens valgkamp.

I Odense støtter Erhvervsforum Fyn V-spidskandidaten, Jane Jegind. Og i Aalborg får den socialdemokratiske borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, penge fra Aalborg Erhvervsklub.

Forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch, som i mange år har forsket i partistøtte, kalder det over for Politiken problematisk, at man kan betale sig til "en eksklusiv adgang som denne":

- Som borgmester eller minister sidder man jo og træffer en masse vigtige beslutninger, der kan påvirke de her virksomheder, siger Roger Buch til Politiken.

Også professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet mener, at erhvervsklubberne er en måde at købe sig til kontakt, men han er mindre bekymret for udviklingen.

/ritzau/



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tip fra Niels Lunde: Hold dig fra offentlig ledelse

Midtjyde spinder guld på sin uldforretning

Det holder investeringsøkonomen øje med mandag

Yuppie-Porsche med bred bagdel og vind i håret

Fagbevægelsen afviser møde med Løhde: Vi savner villighed

Manu Sareen dropper politik - igen

Analyse: Kvinder skaber højere aktieafkast end mænd

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer

Kinaforsker: Mere magtfuld Xi vil fylde tomrum efter USA