Løkke før klimamøde: Trump kan ikke stoppe Paris-aftale
Lars Løkke Rasmussen og Donald Trump til et møde i Det Hvide Hus den 30. marts i år.
Foto: Scanpix
Politik Af
Når miljø-og klimaministrene fra omkring 190 lande tirsdag samles i Bonn til FN's klimamøde COP23, vil fokus i høj grad være på USA.

Spørgsmålet er, om verdens næststørste udleder af CO2 vil følge op på præsident Donald Trumps melding om, at landet trækker sig fra Paris-aftalen.

Uanset, hvad meldingen fra USA bliver, så bør de øvrige lande dog ikke ryste på hånden. Sådan lyder opfordringen fra Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):

"Verdenssamfundet skal videre efter de amerikanske udmeldinger om Parisaftalen. Vi må ikke glemme, at vi stadig er mere end 190 lande, der mener, at planetens fremtid er værd at kæmpe for." 

"Derfor skal vi på COP23 sende et samlet og entydigt signal om, at resten af verden bakker op om Parisaftalen, og at den grønne omstilling ikke er til at stoppe," siger Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar.

Han lægger særlig vægt på, at EU som en stor, international aktør tager sin del af ansvaret.

"Det kræver, at vi i EU snart får lovgivningen på plads, der kan omsætte Parisaftalen i faktisk handling hos medlemslandene." 

"Det danske eksempel kan inspirere resten af verden og være med til at skubbe den globale udvikling mod lav emission i den rigtige retning," siger Lars Løkke Rasmusssen.

Han fremhæver, at den danske økonomi siden 1990 er vokset med over 40 pct., mens CO2-udledningerne er faldet med over 30 pct.

"Det skyldes Danmarks ambitiøse klimapolitik igennem årtier, og at vi har nogle af verdens bedste, grønne virksomheder, der har været katalysatorer i vores grønne omstilling," siger Lars Løkke Rasmussen.

Op til COP23 har danske ngo'er dog kritiseret VLAK-regeringen for at nedprioritere klimaindsatsen i FN, selv om der er akut brug for mere handling.

COP23 har ikke deltagelse af stats- og regeringscheferne. Danmark bliver derfor repræsenteret af energi- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V).

Han er dog mere optaget af at sælge dansk energiudstyr end af at bremse klimaændringerne, har kritikken lydt fra 92-gruppen, en sammenslutning af 24 danske organisationer, som arbejder med miljø, klima og udvikling.

En kritik, som Lars Chr. Lilleholt blankt har afvist.

Lars Løkke Rasmussen fastholder, at regeringen i sit regeringsgrundlag har udstukket "ambitiøse mål" om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050.

Regeringen vil også sikre, at mindst halvdelen af Danmarks energibehov skal være dækket af vedvarende energi i 2030.

"Samtidig påtager Danmark sig et af de højeste mål internt i EU for at reducere udledningerne fra landbrug og transport." 

"Ligesom Danmark har arbejdet for reformer af EU's kvotehandelssystem for at styrke klimaindsatsen." 

"Disse mål skal tilsammen sikre, at Danmarks udledninger af drivhusgasser falder markant, og at Danmark fortsat går foran og fastholder et højt tempo for den grønne omstilling," siger Løkke.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Boligejernes drømmelån rammer bedste kurs i tre år

Børsen mener: Trist valg - København lever i sin egen virkelighed

De Radikale er igen tungen på vægtskålen: Hvem bliver formand i Danske Regioner

Dramaer og borgmesterkup: Sådan har partierne klaret sig gennem natten

Kendt skuespiller og tv-vært valgt ind i Gentofte

Bøfhus-ejer i krise sælger ud af kostbar kunstsamling

Overblik over kommunernes nye borgmestre: 87 af 98 på plads - 22 er nye

Brøndby-direktør i dilemma: Mesterskabsdrømme eller spillersalg?

Jyske Bank: Genmab-nyheder viser stort kurs-potentiale