To uger til klarhed: Her er tidsplanen for briternes vej ud af EU
Den britiske brexitminister David Davis (tv) og EU's chefforhandler Michel Barnier.
Foto: Scanpix
Politik Af
Uret tikker.

Og nu har briterne kun to uger til at skabe klarhed over deres positioner på afgørende områder i forhandlingerne om deres exit fra EU.

Ellers kan tidsplanen skride.

For så kan alting ikke nå at blive klar til, at et EU27-topmøde i december kan give grønt lys for næste etape, der handler om fremtidens forhold og en overgangsordning.

Det er meldingen fra EU's chefforhandler, Michel Barnier, fredag efter sjette forhandlingsrunde.

Forhandlingerne i den indledende fase om verdens femtestørste økonomis udmeldelse af EU startede i juni i Bruxelles.

Det var næsten et år efter folkeafstemningen 23. juni sidste år, hvor 52 procent af briterne stemte for at forlade EU. 48 procent stemte for at blive.

Her er den tidsplan, som EU vil have den britiske exit-proces til at følge:

* Onsdag 29. marts 2017: Storbritannien meddeler officielt EU, at de vil melde sig ud af samarbejdet. Det indleder en nedtælling på to år til exit.

* Fredag 31. marts: EU-præsident Donald Tusk sender et udkast til retningslinjer for exit-forhandlinger til stats- og regeringscheferne for de 27 lande, der bliver i EU.

* Lørdag 29. april: Stats- og regeringscheferne for EU27-landene holder ekstraordinært topmøde i Bruxelles. Her vedtager de EU's retningslinjer for første fase i exit-forhandlingerne.

* Mandag 22. maj: De 27 landes europaministre melder EU klar til forhandlinger efter vedtagelse af et detaljeret brexitmandat til Michel Barnier.

* Torsdag 8. juni: Storbritannien holder parlamentsvalg. Theresa May mister sit absolutte flertal, men fortsætter som premierminister.

* Mandag 19. juni: Michel Barnier, og den britiske chefforhandler, brexitminister David Davis, indleder de formelle forhandlinger om den britiske exit fra EU.

* Tirsdag 3. oktober: Europa-Parlamentet vedtager en resolution, der opfordrer EU-lederne til at udskyde beslutningen om at indlede forhandlinger om fremtidens forhold. Der er ikke sket nok fremskridt i den indledende fase.

* Torsdag den 12. oktober: Michel Barnier siger, at der ikke er sket tilstrækkelige fremskridt i de indledende forhandlinger om penge, borgernes rettigheder efter exit og forholdene ved den irske grænse. Han kan derfor ikke anbefale EU27-topmødet i oktober at indlede forhandlinger om fremtiden.

* Torsdag 19. - fredag 20. oktober: EU-topmøde i Bruxelles. Der er ikke sket tilstrækkelige fremskridt, mener EU27-lederne. De vil dog gå i gang med "interne forberedende diskussioner" forud for kommende forhandlinger i næste fase.

Fredag 20. november. Michel Barnier siger efter sjette forhandlingsrunde, at Storbritannien har to uger til at skabe klarhed over deres positioner. Ellers risikerer tidsplanen at skride igen.

Torsdag 14. - fredag 15. december: Nyt EU-topmøde og næste mulighed for at konstatere tilstrækkelige fremskridt om exit-betingelserne.

* Oktober 2018: EU ønsker at afslutte exit-forhandlingerne med Storbritannien for at give tid til oversættelse til alle EU-sprog, nationale procedurer og vedtagelse i Europa-Parlamentet.

* Fredag 29. marts 2019 ved midnat: Storbritannien forlader efter planen EU. Overgangsordninger til fremtidens frihandelsaftale kan i givet fald træde i kraft.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Det skal dit tv kunne i 2018

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Mærsk stikker af i toppen i sidste time

Michelin-restaurant åbner cocktailbar: De voksnes nye legeplads

Trump raser over 'kunstigt høje oliepriser' - så nu falder de

Schweizerfrancen er banket ned under det gamle gulv

Aktier USA: GE stiger pænt efter regnskab i negative markeder

OW Bunkers topchef krævede flere kreditrenter fra Singapore-kunde

Tobaksenke er dømt for injurier mod tidligere rådgiver

Afdrag og fast rente er hot: Boligejerne kaster sig over de sikre lån

Aktieopturen slutter i slutningen af 2018 eller starten af 2019 - få PFA´s bud her