EU giver briterne to uger til at afklare brexit-positioner
Den konservative britiske brexit-minister David Davis håber at EU-topmødet i næste måned vil give grønt lys til forhandlinger om fremtiden.
Politik Af
Storbritannien har nu to uger til at skabe klarhed over deres positioner på afgørende områder i forhandlingerne om den britiske exit fra EU.

Ellers kan et EU27-topmøde i december ikke nå at give grønt lys for næste etape, der handler om fremtidens forhold og en overgangsordning.

Det er meldingen fra EU's chefforhandler, Michel Barnier, efter sjette forhandlingsrunde.

- Mit svar er ja, siger Barnier fredag på et pressemøde i Bruxelles.

Det er hans svar, da han bliver spurgt, om to uger er den tidsramme, han mener, der er til rådighed for at skabe klarhed, hvis den nuværende tidsplan skal holde.

EU27-landene vil have "tilstrækkelige fremskridt" på tre afgørende områder, før de vil gå videre til anden fase i exit-forhandlingerne.

Det handler om den økonomiske slutopgørelse. Om EU-borgernes fremtidige rettigheder i Storbritannien. Og om forholdene ved grænsen i Irland.

- Vi er ikke der, hvor vi kan få alting på plads, siger Barnier.

- Men vi vil have tilstrækkelige fremskridt. Vi vil have oprigtige og reelle fremskridt, siger han.

Hvis det glipper med nok fremskridt i december - ligesom det glippede på et topmøde i oktober - vil forhandlingerne i første fase fortsætte, lyder det fra Barnier.

Storbritanniens chefforhandler, brexitminister David Davis, håber, at topmødet i december vil give grønt lys til forhandlinger om fremtiden.

- Der er ingen tvivl om, at vi har gjort og fortsætter med at gøre markante fremskridt over hele linjen, siger Davis.

- Nu er tiden inde for begge sider til at rykke sammen for at finde løsninger. Det her er alvorlige sager, siger han.

Der er sket fremskridt, når det gælder borgernes rettigheder.

Men der er dødvande, når det gælder pengene.

Og det halter også med en løsning for at undgå "en hård grænse", der kan sætte fredsaftalen på den irske ø på spil.

Her har EU peget på, at det britiske Nordirland - i modsætning til resten af Storbritannien - kunne blive i EU's indre marked og toldunionen.

David Davis anerkender behovet for "særlige løsninger for Nordirlands unikke omstændigheder".

- Men lad mig være helt tydelig: Det kan ikke medføre, at der skabes en ny grænse inden for Storbritannien, siger han.

Storbritannien forlader efter planen EU fredag 29. marts 2019 ved midnat.

/ritzau/



Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Se dig for med biotek-papirer

Sponsoreret af
Investtech

Forsiden lige nu


Han har knækket koden til de japanske mænd

Så meget er Pandoras kursmål skrumpet det seneste år: Analytikere er trætte af manglende salgstal

33-årige Daniel Daugaard har ikke haft en fridag i to år: "Vi ramte det perfekte tidspunkt at starte"

Hedgefond i short-angreb efter skuffelser over Genmabs guldæg: "Det er et udtryk for kortsigtet usikkerhed"

Sådan får du den bedste skiferie

Helle Ib: Giftig politisk cocktail smager af nederlag til Løkke ved næste folketingsvalg

Chefundersøger i ny anklage: Sådan påvirkede russerne det amerikanske valg

Restauranter lokker med billig mad – tjener kassen på sodavand

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer