Politik Af
Carme Forcadell, eksformanden for Cataloniens opløste parlament, er igen på fri fod, oplyser højesteret i Spanien.

Der er ved højesteret registreret en kaution på 150.000 euro, oplyser retten. Det svarer til 1,1 million danske kroner.

Forcadell blev tvunget til at overnatte bag tremmer, da spanske myndigheder undersøger hendes rolle i sagen om Cataloniens erklærede løsrivelse.

Fredag har en dommer formelt besluttet at sætte eksformanden på fri fod.

Carme Forcadell blev sammen med fire andre eksmedlemmer af parlamentet fængslet torsdag.

Manden i midten - ekspræsident Carles Puigdemont - befinder sig i Belgien.

Han flygtede for nylig til Bruxelles, men afviste hurtigt på et pressemøde, at han ikke var i landet for at søge politisk asyl.

Siden udsendte Spanien en arrestordre på Puigdemont og flere andre fra den catalanske ledelse.

Puigdemont har været til en afhøring, og sagen er fortsat uafklaret.

Otte medlemmer af den tidligere regering sidder fængslet i Spanien. De mødte modsat Puigdemont op, da de blev indkaldt til et retsmøde.

Ved en folkeafstemning i Catalonien 1. oktober stemte over 90 procent for uafhængighed.

Dog var det kun 43 procent af vælgerne, som stemte på valgdagen.

Efterfølgende har der i Barcelona været demonstrationer, hvor demonstranterne har råbt slagord for et samlet Spanien og imod løsrivelse.

Der har også været protester med krav om løsrivelse.

/ritzau/AP

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fynsk drivhusfabrikant kaster millionbeløb i kafferisteri

Den mest populære borgmester er en kvinde

Kilder: Partiet fyrer Mugabe som leder

Argentinsk ødemark er pingvinernes paradis

Midtjysk fabrik skal levere tankstationer til brintlastbiler i USA

Mekaniker vil være største øko-producent: "Vi skal stå i den gode muld i Salling"

Nyt kvindekor udfordrer musikbranchens mandlige dominans

Araberprinsens brændende platform: Er Saudi Arabien klar til generationsskifte?

Dansk kirkesoftware på vej til Tyskland og Storbritanien