Politik Af
Regeringen overvejer at skære i dagpengene for danskere under 30 år, skriver Weekendavisen. Besparelserne på dagpenge skal være med til at finansiere regeringens erhvervspakke, der blandt andet skal sætte skatten på aktier ned.

Det skriver Weekendavisen, der er kommet i besiddelse af et udkast til finansieringen.

VLAK-regeringen vil i alt afsætte 800 millioner kroner i år stigende til to milliarder kroner i 2025 til erhvervspakken. Den skal forbedre iværksætter- og aktiekulturen i Danmark og dermed styrke investeringerne i danske virksomheder.

Men den finansiering, som finansminister Kristian Jensen (V) og erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) har fremlagt under forhandlingerne, kan udfordre borgfreden om dagpengene.

Ifølge Weekendavisen lægger regeringen op til at sænke dagpengene for unge under 30 år, så de får samme lavere beløb, som i dag gælder for unge under 25 år.

Initiativet skulle ifølge avisen sikre 100 millioner kroner til næste år. Stigende til 300 millioner i 2019 og 2020 og 400 millioner kroner de næstfølgende år.

Tilsvarende skal seniorjoblønnen ifølge regeringens udkast skæres ned til højeste dagpengesats, og dimittender skal rammes af en fire måneders karenstid, inden de kan få dagpenge.

Endelig skal der ske en såkaldt harmonisering af dimittendsatsen i dagpengesystemet.

I alt skal initiativerne på dagpengeområdet fuldt indfaset sikre besparelser for 1,6 milliarder kroner i 2023.

De resterende millioner skal især skaffes ved besparelser inden for kollektiv trafik. DSB skal således efter planen levere budgetforbedringer på 200 millioner kroner næste år stigende til 400 millioner fra 2021.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


Kina efter nye Trump-trusler i handelskrig: Vi vil slå igen

Storinvestor presser C25-virksomheder: Flere kvinder skal i direktionen

Mens du sov: Trump truer Kina med nye toldsatser for trecifret milliardbeløb

Lejligheden sluger over en tredjedel af lønnen i byen

Det skriver medierne: Flere danske banker hvirvlet ind i hvidvask-sag

Aktier: Eskalerende handelsstrid giver blodrøde indeks i især Kina

Det skal du vide om aktiemarkedet tirsdag

Børsen mener: Her er chancen til Tommy Ahlers & Co

Kritik af ædelstensfirma ender i retsopgør