Regeringen vil straffe offentligt sjusk med bøder op til 16 mio. kr.
25. oktober fremsætter justitsminister Søren Pape Poulsen (K) et forslag til en ny databeskyttelseslov.
Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix
Politik Af
Presset af Folketinget vil regeringen nu straffe myndigheder med bøder på op til 16 mio. kr. for brud på datalovgivningen.

Det skriver Politiken fredag.

25. oktober fremsætter justitsminister Søren Pape Poulsen (K) et forslag til en ny databeskyttelseslov.

Her vil det fremgå, at bøderne kan blive på op til fire pct. af en myndigheds driftsbevilling – dog med et loft på 16 mio. kr.

"Overholder man ikke reglerne om databeskyttelse, er det en alvorlig sag, som skal have mærkbare konsekvenser. Derfor har regeringen besluttet, at også offentlige myndigheder skal kunne få bøder, hvis de overtræder reglerne," skriver Søren Pape Poulsen i en kommentar.

Et samlet Folketing har siden 2015 presset på for, at myndigheder skal sanktioneres på lige fod med private firmaer, når de overtræder loven og sjusker med databeskyttelse.

Men Justitsministeriet har indtil nu advaret de folkevalgte mod at tage dette skridt.

Liberal Alliance har været blandt de fremmeste fortalere for også at bødestraffe myndigheder. Og retsordfører Christina Egelund lægger ikke skjul på, at ministeriets kursændring er "udtryk for et meget stærkt politisk ønske".

Regioner, kommuner og andre offentlige myndigheder er bekymrede over udsigten til bødestraffe og advarer mod, at det kan ramme velfærdsydelser.

"Det vil jo få den konsekvens, at der så skal findes 16 mio. kr. i en kommunes budget. Det kan gå ud over servicen på skoler eller i ældreplejen," siger Pia Færch, KL's kontorchef for digitalisering.

Men både erhvervsliv og eksperter finder det rimeligt på denne måde at tvinge myndigheder til at tage databeskyttelse alvorligt.

"Databeskyttelsen i det offentlige er mangelfuld, men hidtil er det offentlige sluppet med en løftet pegefinger." 

"Hvis der kommer bødestraffe for op mod 16 mio. kr., så er der 16 mio. nye incitamenter til at tage databeskyttelse alvorligt," siger digitaliseringschef i Dansk Erhverv Janus Sandsgaard.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Barndomsvenners firma halv milliard værd på fire år

Det skriver medierne: Milliardregn over danske aktieejere

Pæn åbning i vente - fokus på Pandora

Verden rundt: May appellerer EU-kolleger om at give hende en salgbar brexitaftale

Bertelsens startede sin karriere med at stjæle slik fra blinde børn

Ti finansmænd om Sorte mandag i 1987: Det var et wakeup-call

Vestas skal lave stort projekt med Tesla

Løkke: Forbehold står ikke i vejen for Danmark i EU's store reformproces

Trumps løfte om skattelettelser får rygstød i Senatet