Analyse: Brexit-forhandlinger i dødvande -  tyskerne glæder sig til gevinsten
Storbritanniens premierminister Theresa May.
Foto: Scanpix
Politik Af ,
Gribbene er allerede ved at hakke i det endnu ikke afsjælede britiske legeme.

 Fem langvarige forhandlingsrunder mellem Europa-Kommissionen og David Davis, briterne minister for farvel til EU, er nu afsluttede uden synlige fremskridt, knap nok uden bevægelser fra nogen af  parterne.

Men det får på ingen måde EU-siden med 27 lande til at ryste i bukserne. Tværtimod. Brigitte Zypries, en tysk økonomiminister, man sjældent hører fra, glædede sig onsdag over, at "mange virksomheder flytter deres hovedkvarterer fra Storbritannien til Tyskland" og hun afviste enhver negativ effekt af brexit med en henvisning til, at "det er snarere Europa, der bliver vinderen".

Selvtilliden er ikke ubegrundet. Tysklands eksport ventes at vokse med 3,5 pct. i år og 4 pct. næste år. Brexit eller ej. Den økonomiske vækst i EUs største økonomi er opjusteret med en halvt procentpoint  til 2 pct. i år og 1,9 pct. i 2018.

I Danmark kaster man sig også gerne over brexit-resterne. Steen Nielsen, chef for arbejdsmarkedspolitik i Dansk Industri, fortalte i denne uge nyhedsbureauet Bloomberg, at "vi kan bruge mange af de EU-borgere, der nu arbejder i Storbritannien".

Spiller på usikkerhed

 Et klart forsøg på at spille på usikkerheden blandt de hundredetusinder europæere, der stadig ikke ved, hvilke rettigheder, de kan se frem til efter brexit. På helt samme måde, som alle topfolk fra den danske finansverden for kort tid siden var i London for at lokke fin-tech virksomheder til København.

Så premierminister Theresa May og hendes uhyre spinkle flertal i Parlamentet er under stærkt pres fra to sider. På den anden side af Kanalen holder EU-landene sammen i enighed om, at man ikke begynder at forhandle hverken en overgangsordning eller en ny handelsaftale med briterne før der på tre afgørende punkter er sket betydelige fremskridt.

Det handler om briternes regning for at forlade EU. Theresa May har stillet 20 mia, euro i udsigt, hvilket kun dækker til at fylde det hul i EUs budget, der opstår, når briternes ikke længere betaler EU-kontigent.

Hvad EU-landene præcist kræver er ikke offentligt kendt. Men tal mellem 60 og 100 mia. euro har længe været kendt. Til gengæld kan briterne så få lov at få deres andel af EU-institutionernes kældre med vin og spiritus.

Hvad med Irland?

Det andet spørgsmål er, hvad der efter brexit skal ske med grænsen mellem Nordirland og Irland, der efter brexit bliver EUs ydre grænse.

 Briterne, og irerne, vil gerne som nu holde den helt åben, men bortset fra vage henvisninger til en ny form for avanceret kontrol ved grænseovergangene, har ingen endnu præcist forklaret, hvordan man uden permanent kontrol vil forhindre, at den irske grænse bliver en enorm ladeport for både varer og den type mennesker, man fra begge sider gerne vil holde kontrol med.

Endelig er det spørgsmålet om rettigheder for briter i EU og EU-borgere i Storbritannien efter brexit. David Davis hævder, der er sket fremskridt, men diplomater siger uden for citat til bl.a. britiske medier, at det intet er sket.

Skal man så trøste sig med, at det altid er mørkest lige før daggry? At selvom EU-topmødet i en kommende uge måske ikke bringer fremskridt, så sker det til december-topmødet.

Hvorefter man kan blive enige om en overgangsperiode på to år, hvor briternes adgang til det indre marked og EUs toldunion fortsætter efter marts, 2019, som om intet var hændt.

Afviser at stå ved klippeafsats

Det er stadig gørligt  og ikke usandsynligt. Især fordi det åbenlyst er i alle interesse. Men man skal også lægge mærke til, at britiske ministre oftere og oftere nu skal svare på, om an er parate til investere i bl.a. nye grænsefaciliteter og egne organisationer, hvis briterne om halvandet år "falder ud over klippen" -  altså i marts 2019 er ude af EU uden nye aftaler.

Indædte brexit-tilhængere afviser, at man slår sig ved at falde ned fra klippen.  Også selv om Storbritannien vil stå helt uden handelsaftaler med omverdenen og skal opbygge egne agenturer til varetagelse af bl.a. fødevare-, miljø- medicinal- og flysikkerhed, der nu varetages i EU-regi.

Hvad siger Theresa May til den trussel ? Tja, i denne uge afviste hun at svare på, hvad hun vil stemme, hvis det kommer til en ny brexit-afstemning. Det er også en slags svar.

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Hver tredje møder syg på arbejde

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Boligejere snyder sig selv med dyre lån for 55 mia

Bitcoin kyssede kurs 6180 dollar - falder nu voldsomt

Uro skaber kæmpe prisfald på det tyrkiske ferieboligmarked

Nå, nå... Du har nok lige været en tur ved pølsevognen og betalt med Mobilepay

Prisfest på markedet for projektlejligheder - stiger med over 20 pct.

Den gamle turbokriger er i live som aldrig før

Europas ukendte vinland imponerer

"De klassiske luksusmarkører er tilbage"

Det holder investeringsøkonomen øje med mandag