Løkke til Konservative: Vi har lagt skænderierne bag os
K-formand Søren Pape omgivet af den konservative folketingsgruppe på scenen ved partiets landsråd lørdag
Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Politik Af
Tag det fra en, der var med i VK-tiden: Det er ikke en selvfølge at Venstre og De Konservative har et godt forhold, selv om de to partier er i regering sammen.

Sådan lyder det i en hilsen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved De Konservatives landsråd i København i weekenden.

Her fastslår Løkke, at det voldsomme opgør om landbrugspakken, der endte med at De Konservative væltede daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen er endegyldigt bilagt.

- Vi har det som søskende. Vi kan skændes, men i virkeligheden, så holder vi af hinanden, siger Lars Løkke Rasmussen i videohilsnen, der blev vist på storskærme for de omkring 1000 deltagere i salen.

Familiære relationer

Løkke fremhævede sidst de familiære relationer og søskendeskænderierne i en tale ved De Konservatives 100 års jubilæum i februar 2016.

- Få dage efter skal jeg da lige love for, at der var skænderi og ballade, siger Lars Løkke Rasmussen med henvisning til at opgøret om Eva Kjer Hansen og misvisende tal i landbrugspakken.

Her kom K-formand Søren Pape Poulsen under massivt pres fra Løkke. Statsministeren blev bakket op af både LA-leder Anders Samuelsen og DF-formand Kristian Thulesen Dahl, der forsøgte at tale De Konservative fra at vælte V-ministeren.

Men Pape stod fast trods lange armlægningsmøder på Marienborg.

- Det har vi heldigvis lagt helt bag os. Det er erstattet af et tæt og tillidsfuldt regeringssamarbejde.

- Jeg er glad for, at Det Konservative Folkeparti tog ansvar, da det borgerlige samarbejde var i krise, siger Lars Løkke Rasmussen.

Opgør om topskat

Han henviser til, at opgøret om Liberal Alliances topskattekrav truede med at udløse valg sidste år. I stedet blev løsningen, at LA opgav sit krav om at få lettet topskatten med 5,0 procent og i stedet gik i regeringen med V og K.

- Jeg er glad for det samarbejde jeg har med Søren Pape Poulsen og de øvrige konservative ministre. Det er et tæt, varmt og tillidsfuldt samarbejde, siger Løkke og tilføjer:

- Tag det fra en der har oplevet VK-tiden op gennem 00'erne: Det er ikke nogen selvfølge. Derfor har vi også opnået store resultater. Flere private arbejdspladser. Investering i kernevelfærd, styr på udlændingepolitikken og langt færre mennesker på offentlige forsørgelse.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Det skal dit tv kunne i 2018

Sponsoreret af
Samsung

Forsiden lige nu


Efter brexit og Trump: Nu aftager den politiske usikkerhed - også i medierne

Spar Nord åbner banken radikalt - og de mener det!

Topforhandlere mødes til ny holmgang i Forligsinstitutionen

Det holder investeringsrådgiveren øje med mandag

Hightech-Mercedes med personlig assistent

Martin Thorborg: "Jeg kan bare huske, hvad der skete i år 2000, og jeg har en fandens dårlig mavefornemmelse efterhånden"

Weekend med Frederik L. Andersen: Familietur til Louisiana og fest til den lyse morgen

Arbejdsgivere opsplitter tilbud til offentligt ansatte

Chanel hylder håndværket ved eksklusivt modeshow