Udenlandske bilister skal betale op mod 1000 kroner om året for at køre på danske veje
Fra 2020 skal det koste op mod 1000 kr. at køre på de danske veje i en ny vejafgift. Danske bilister får pengene igen.
Foto: Scanpix
Udenlandske bilister skal være med til at betale for, at danskere kan købe billigere biler.

Det fremgår af den aftale, som VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti har lavet om lavere bilafgifter.

I et notat til aftalen står der, at "regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at undersøge mulighederne for at indføre periodebaserede vejafgifter i Danmark for person- og varebiler."

Regeringen og DF vil lade sig inspirere af den model for vejafgifter, der er planlagt i Tyskland. 

Ifølge regeringen lægger den tyske afgift op til, at afgiften maksimalt kan være på 130 euro om året - det svarer til cirka 970 kr.

Danske bilister rammes også


I Tyskland er det planen, at tyske bilister også skal betale en vejafgift løbende, men de får så en reduktion af de løbende afgifter

Det er netop det, som regeringen også lægger op til at gøre i Danmark for danske bilister. Det vil betyde, at danske bilister kan se frem til at betale op mod 1000 kr. om året i vejafgift, men at bilens løbende afgifter så vil falde tilsvarende.

"Vi laver den danske model lige som den tyske model. Her betaler tyskerne 1000 kr. og får dem refunderet. Danskere, der vil køre i Tyskland, betaler afhængigt af, hvor lang tid, de skal være der. Og sådan bliver det også her. I Østrig køber man en vignet, der gælder i 14 dage. Men kan også købe for en længere periode til en højere pris. Og hvis man vil have ret til at køre i Østrig i et helt år, så skal man betale det samme som østrigerne. Det bliver det samme her," siger finansminister Kristian Jensen til aftalen.

Ifølge regeringen koster det imellem 2,5 Euro til 25 Euro for ti dages kørsel, mens prisen for to måneder varierer fra 7 Euro til 50 Euro.

Ifølge regeringen vil vejafgiften "med betydelig usikkerhed" spytte 300 mio. kr. i statskassen, når ordningen indføres fra 2020.
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Droppede direktørjob og blev iværksætter: "Jeg har fundet et hul i markedet"

Pengene vælter ud af USA's statskasse: Runder minus på 4000 milliarder

Wall Street lukkede efterårsferien med grønne tal

Dansk direktør har sagt op i Siemens Gamesa

Fredagens aktier: Carlsberg til vejrs i stigende eliteindeks

Lars Seier-investering i gourmetrestaurant fører til lukning

Postnord får milliardindskud af Danmark og Sverige

Ny performance-bil med 370 hk og V6-brøl

PostNords bestyrelsesformand afliver fremtidige postkriser