Overborgmester glad for ATPs køb af Københavns Lufthavne - frem for afkastfokuseret kapitalfond
Foto: Martin Sylvest/Scanpix
Politik Af
Københavns overborgmester Frank Jensen hilser Københavns Lufthavnes nye medejer ATP velkommen. I en pressemeddelelse fremgår det, at han klart foretrækker pensionskassen frem for en investor a la en kapitalfond.

"Jeg er utroligt tilfreds med, at vi nu har fået nye ejere ind, der vil være med til at sikre en langsigtet udvikling af lufthavnen, frem for et hurtigt afkast, som fx en kapitalfond typisk vil gå efter," siger Frank Jensen i meddelelsen.
 
ATP køber sig ind i Københavns Lufthavne ved at købe den australske kapitalfond Macquaries andel af Københavns Lufthavne. Det meldte Københavns Lufthavne i nat til fondsbørsen, hvor der blev lagt op til en pris på 5700 kr. pr. aktie, noget over kurs 5120, som aktien lukkede i onsdag.

Salgsproces i gang siden maj

Den australske kapitalfond købte sig ind Københavns Lufthavne i 2005 og købte yderligere op i 2009. I maj meldte Macquarie så ud, at den overvejede at sælge sin aktiepost.

Macquarie ejede 57,7 pct. af Københavns Lufthavne sammen med canadiske OTPP, Ontario Teachers' Pension Plan, som fortsætter som ejer med ATP som ny partner.

Den danske stat ejer fortsat 39,2 pct. af aktierne i Københavns Lufthavne.


Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Airtame tjener kassen på Amazon: Vi ville helst være fri

Janet Yellen stopper i Fed - øger usikkerhed om pengepolitikken

Vinen er forsvundet hos konkursramte Fine Wine Invest

Aktier: Comeback til aktier og dollar mens guldet føler smerten i USA

Hjemvendt dansker leder efter kandidat til børsnotering i Danmark

Danmark er skuffet over Sverige i agentur-drama

Novo: København havde været et ideelt hjem for Det Europæiske Lægemiddelagentur

København ude af kapløb om lægemiddelagentur

Lægemiddelforening skuffet men anerkender Amsterdam som vinder