Politikere dumper i troværdighedsundersøgelse igen
Foto: Torkil Adsersen / Scanpix
Politik Af
"Der er en direkte sammenhæng mellem, hvor tætte vi er på en faggruppe, og så den troværdighed vi tillægger dem."

Sådan lyder det fra Nicolaj Taudorf Andersen, seniorpartner og bestyrelsesformand i kommunikationsfirmaet Radius Kommunikation.

Udtalelsen kommer, efter Radius Kommunikation har lavet en undersøgelse, hvor 25 faggrupper er rangeret efter, hvor stor troværdighed danskerne tillægger dem.

Epinion har lavet undersøgelsen for Radius Kommunikation. Den er udarbejdet på baggrund af svar fra 2037 repræsentativt udvalgte danskeres besvarelser i august.

Faggrupperne er rangeret på en skala fra et til fem, hvor fem er meget høj troværdighed, og et er meget lav troværdighed.

Mens jordemødrene toppede med 4,13 point, skrabede folketingspolitikere bunden med 2,07 point.

Det er der en meget simpel grund til, mener Nicolaj Taudorf Andersen.

"Vi tillægger størst troværdighed til de grupper, der varetager ydelser i velfærdsstaten for os danskere. Det er dem, vi har mødt, set i øjnene, og som har hjulpet os, og det gælder især i situationer med sygdom," siger han.

Det tager ifølge Nicolaj Taudorf Andersen lang tid at forbedre troværdigheden, men nogle fag har en naturlig høj troværdighed.

"Læger og advokater kan miste retten til at arbejde, hvis de træder ved siden af eller bryder et etisk kodeks. Det vil sige, at nogle institutioner gør, at de altid oppebærer en fornuftig, høj troværdighed," siger han.

Det er niende gang, undersøgelsen er blevet lavet af firmaet, og hver gang har politikere ligget i bunden. Enkelte år lå spindoktorer med dårligere troværdighed, men de indgår ikke længere i undersøgelsen.

Nicolaj Taudorf Andersen peger på, at det er vidt forskelligt, hvad grupperne skal ændre på, hvis de vil forbedre danskernes troværdighed til dem.

Mens embedsmænd eksempelvis bør arbejde på at tale i et mere forståeligt sprog, skal journalister og folketingspolitikere blive bedre til at erkende, når de har truffet en forkert beslutning.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tysk valg i sidste time før ventet exitpoll: Det skal du holde øje med

Her er ti skarpe fra kansler Merkel

Tjen penge på alderdom - invester efter en af verdens største megatrends

Mægtig Ferrari får V8-lillebror

Gå i shoguns fodspor i Tokyos hemmelige baghave

Vind på både afkast og valuta - norske aktier ligger lunt

Helt ny Polo sigter efter Audis kunder

Hotellet hvor dobbeltagenter og spioner flokkes

Donald Trump bag truende tweet og bombefly over Nordkoreas kyst