Analyse: Fire konkrete forslag fra EUs stærke mand
EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker under den årlige tale om EU's tilstand
Foto: Scanpix
Politik Af ,
Vinden blæser i Europas sejl, og nu skal unionen udnytte momentum til at skabe resultater og bygge et nyt, mere ambitiøst fællesskab efter det kommende britiske farvel til den europæiske klub.

Sådan var essensen i den tale Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand, holdt i Strasbourg onsdag. I talen, der er en årlig tilbagevendende begivenhed, gav Juncker sit bud på, hvor unionen skal bevæge sig hen frem mod 2025. Væk var ord om et EU i flere hastigheder og den krisestemning, som kendetegnede sidste års tale. Mens solen skinner, bør Europa gøre unionen færdig, lød det.

 Juncker gav ikke idéen om grundlæggende at rulle EU tilbage plads i sin tale, der varede et godt stykke over en time. I stedet gav han en retning, som peger mod mere integration på en række områder, mens andre områder skal overlades mere til medlemslandene selv.

Juncker kom med en række nye forslag:
  • Formandsposten i Det Europæiske Råd (Klubben af de europæiske stats- og regeringschefer) og EU-Kommissionen, der kommer med forslag til europæisk lovgivning, skal fusioneres, hvis det står til Juncker. Posterne er i dag besat af Juncker selv og polske Donald Tusk. Juncker stiller ikke selv op.
  • Der skal være en slags finansminister for eurozonen, som i Junckers øjne bør være en næstformand i EU-Kommissionen. Dertil peger Juncker på, at der kan laves et særligt budget under EU's samlede budget målrettet mod eurozonen, men at det hverken kræver et nyt eurozoneparlament eller særlige strukturer udenfor de nuværende institutioner i EU-systemet.
  • Alle lande bør gå med i euroen, mener Juncker, som dog understregede, at to lande (Danmark og Storbritannien) ikke er forpligtet til det. Dertil ønskede han også, at alle lande kommer med i EU's bankunion for at sikre fælles standarder og sikkerhedsregler for finanssektoren.
  • Den europæiske redningsfond, Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, bør omformes til en europæisk valutafond, altså en slags europæisk IMF, som skal kunne tage affære, hvis et medlemslands økonomi kommer i problemer.
Kl. 12 lancerer EU-Kommissionen en handelspakke, en ny industristrategi, en såkaldt "demokratipakke" og en cybersikkerheds- og data pakke.

Det sjette scenarie

Dertil kom Juncker med en række andre forslag, der alle ligger under det såkaldt "sjette scenarie" for EU's fremtid, som Juncker udtrykte sig som tilhænger af.

Benævnelsen skyldes, at EU-Kommissionens tidligere i år kom med fem bud på, hvad EU kan vælge at gøre med unionssamarbejdet i fremtiden. Men her ønsker Juncker altså en "sjette vej" for samarbejdet.

I talen lagde Juncker vægt på, at væksten er tilbage i Europa, og at EU i to år nu har haft bedre økonomiske resultater end USA.

Juncker brugte sin taletid i Europa-Parlamentet på at slå særligt Ungarn og Polen oven i hovedet, selvom han ikke nævnte de to lande med navns nævnelse. Han pegede på, at alle lande skal overholde EU's værdier, som handler om frihed, lige muligheder og respekt for retsstaten. EU er ikke en stat, men det er en union bygget på retsstatssprincipper, lød det fra Juncker.

Fut på frihandel

Med ønsket om at starte frihandelsforhandlinger med Australien og New Zealand forsøger Juncker desuden at udnytte det momentum, som den amerikanske præsident, Donald Trumps, handelspolitik har givet EU i forhold til at lokke partnerne til forhandlingsbordet.

En ny måde at lave aftalerne på skal betyde, at de ikke længere skal gennem godkendelsesprocesser i alle medlemslande og regionale parlamenter. Juncker siger, at han ønsker at have færdiggjort alle aftaler - også med Japan og Mexico - inden hans mandat udløber i midten af 2019.

Hvad tegner alt dette op? Det viser med tydelighed, at brexit er en ganske lille prioritet hos EU, som må formodes at have fået grønt lys fra både Berlin og Paris til talens hovedpunkter.

Samtidig viser det også, at EU-toppen ser vejen frem som en udbygning af det eksisterende europæiske samarbejde på en række dimensioner, som kan bringe spørgsmålet om de danske EU-forbehold i spil igen.

Hvis EU-landene går sammen om euroen, vil Danmark potentielt være det eneste land, der står udenfor. Uanset om man er imod eller for euroen, vil det umiddelbart betyde, at Danmark mister beslutningsindflydelse på den europæiske økonomiske politik.

Vil udvide Schengen med Bulgarien og Rumænien

Junckers ønske om en tættere og mere forenet union slog også i gennem i hans opfordring til, at Bulgarien og Rumænien øjeblikkeligt lukkes ind i Schengen-samarbejdet, og at Kroatien følger efter, så snart de lever op til kravene.

Samtidig slog Juncker på, at der skal bruges kræfter på at sikre de ydre grænser for unionen og større fokus på hjemsendelse af afviste asylansøgere.

Optagelse af Tyrkiet er slet ikke aktuelt i den nuværende situation, slog Juncker fast, og opfordrede direkte de tyrkiske myndigheder til at frigive de mange fængslede journalister, som lige nu sidder i tyrkiske celler.

Både spørgsmålet om euro-deltagelse, ønsket om udvidelse af Schengen med Rumænien og Bulgarien, mere eurozoneintegration og en generelt tættere europæisk union vil formentlig have svært ved at overleve i Danmark, hvor ilten til den slags bombastiske forslag er ganske begrænset.

Også i en række andre lande vil Junckers store planer kun få små klapsalver.

Med dagens tale går Juncker før sine to sidste år som kommissonsformand all-in på det europæiske projekt, som han har viet størstedelen af sit liv til.

I stedet for at melde sikkert ud, har Juncker valgt en ganske ambitiøs kurs, som på sigt enten kan føre til et langt mere sammentømret Europa eller et EU, der falder fra hinanden på grund af intern uenighed.

Om EU overlever det opslidende opgør, der vil komme om fremtidens europæiske kurs, og dermed vil leve længere end Juncker, er usikkert qua den grundlæggende modstand, et stort mindretal af europæerne føler mod unionen og den grundfæstede identitet, mange europæere har i deres nationale stater med optrukne grænser, kultur og religion.

Men nu har Juncker i hvert fald gjort sin position klar. Nu er det op til EU's stats- og regeringschefer, hvilke vej de vælger.
Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Sygemeldte skal i job hurtigst muligt

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Her er de bedste aktier når krisen kommer

USA. Lego-konkurrenten Mattel fik trykket aktiekursen

Ugen der kommer: Lander 900 EU-arbejdspladser i København?

Merkel: "Dette valg er ikke afgjort"

Helle Ib: Søren Pape vokser ikke ind i himlen

Målet er 1 mia. kr.: Dansk familieejet storproducent af Wegner-møbler køber op igen

Aarhus Letbane og Trafikstyrelsen har diskuteret dokumentation gennem længere tid

Åbning af Aarhus Letbane aflyst: Sikkerhed ikke i orden

Kendt advokat går solo efter 23 år