Landdistrikter foreslår bonus for at flytte med statsligt job
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, vil give en økonomisk gulerod til statsligt ansatte, der flytter hele familien med til de udflyttede arbejdspladser.
Foto: Simon Skipper / Scanpix
Politik Af
Det kan i sidste ende være nødvendigt med en økonomisk bonus, hvis flere medarbejdere på statens udflyttede arbejdspladser skal have lyst til at flytte bopælen og familien med.

Det siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, efter at en rundspørge foretaget af Berlingske har vist, at en ud af ti pendler til den udflyttede arbejdsplads.

"I sidste ende, hvis man ikke kan få besat stillingerne, så må man måske se på en økonomisk bonus eller incitament for at flytte med arbejdspladsen," siger han.

En bonus vil kunne imødegå nogle af de ekstra omkostninger, der er forbundet med at flytte.

"Måske kan man nemmere og hurtigere finde nogle løsninger, så familiehverdagen hænger sammen, hvis ægtefællen ikke har et job fra starten af," siger Steffen Damsgaard.

Steffen Damsgaard har ikke gjort sig tanker om bonussens størrelse. Han pointerer også, at en kontant bonus kun skal være en sidste løsning.

Regeringen kan nemlig gøre mere for at få folk til at flytte med, før medarbejdere skal tilbydes en bonus, pointerer han.

Det er eksempelvis vigtigt, at medarbejderne oplever lokalmiljøet i forbindelse med udflytningen.

"Staten skal motivere folk til at komme ud og se, hvor de statslige arbejdspladser kommer til at ligge. Og så skal staten selvfølgelig medvirke til, at det er attraktive miljøer, arbejdspladserne flytter til." 

Kommunerne, som huser de statslige arbejdspladser, skal også lokke de nye medarbejdere til.

"Det handler om, at kommunen prøver at anvise de attraktive bomuligheder, det gode foreningsliv, børnepasning og skole. Det kan være væsentligt, når man skal træffe et valg," siger han.

Finansministeriet fremlagde i maj en foreløbig opgørelse, der viste, at i alt 80 pct. af medarbejderne i de udflyttede styrelser havde sagt deres arbejde op. Siden er stillinger blevet genbesat.

Det var i oktober 2015, at regeringen offentliggjorde planen om udflytning af knap 3900 statslige arbejdspladser.

Efterfølgende har regeringen varslet, at den i 2018 vil fremlægge forslag til yderligere udflytning af statslige arbejdspladser.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Han skabte sit livsværk - og mistede det: "Jeg havde ikke lyst til at være her mere"

Postkort fra Wall Street: Jule-skattegyseren fortsætter i Trumpland

"Pendling er tid, vi vil gøre alt for at minimere"

Kronik: Sats på et Dansk Design Universitet

Snart kan du betale med kryptovaluta i tusindvis af netbutikker

Bitcoin i ny rekord: Banker gennem 18.000 dollar

Hvor meget luksus kan man få for 8350 kr. i døgnet?

Emil Thorup: "Jeg gider ikke være danskeragtig og gå ud med knold og joggingtøj"

Bare 22 år og headhuntet til chef: Her er 7-Elevens gulddreng