Brexitforhandlere: Nu går vi i gang med sagens kerne
Foto: Thierry Charlier/Scanpix
Politik Af
Et fire dages intenst forhandlingsforløb har de to topfigurer i brexitforhandlingerne mandag sat hinanden stævne i Bruxelles.

Over de næste dage skal den britiske brexitminister, David Davis, og EU's chefforhandler, Michel Barnier, gerne nå et godt stykke videre i forhandlingerne om briternes udmeldelse af EU.

Og skal det lykkedes, skal briterne til at melde klart ud på flere af deres forhandlingspositioner, lyder det fra EU.

- Der er brug for at undersøge og sammenligne vores respektive positioner, siger Michel Barnier mandag morgen til den fremmødte presse i Bruxelles.

Barnier gjorde det også klart i sidste uge, at "uret tikker", og at der er brug for kendskab til briternes position i forhold til ni dokumenter med positioner, som EU allerede har offentliggjort.

Mandag forsikrer David Davis, at han deler ønsket om fremskridt i forhandlingerne, og at "uenighederne skal identificeres".

- Vi havde en god start i sidste måned, men nu er vi nået til substansen, lyder det fra ham på vej ind til forhandlingerne.

Men ministeren er ikke kommet med nyt om briternes krav.

De to chefforhandlere er før mødtes i Bruxelles, men det er første længerevarende forhandlingsrunde, som mandag er indledt.

Torsdag forventes et pressemøde, når første forhandlingsrunde er slut.

I forhandlingerne har EU krævet, at der først findes svar på problemerne om borgernes rettigheder, regningen efter brexit og Storbritanniens grænser, før der kan forhandles en handelsaftale med briterne.

Briterne har for få uger siden offentliggjort et udspil til borgernes rettigheder, men det er blevet afvist af EU, som mener, at det efterlader for mange ubesvarede spørgsmål.

Endnu har briterne ikke meldt klart ud om deres position om grænserne og regningen efter EU-skilsmissen.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vind på både afkast og valuta - norske aktier ligger lunt

Filmelskere, klar, parat, start

"Forlagene havde travlt med at spå mig en tidlig død"

Tysk valg: Det skal du holde øje med søndag

Dansk robotdirektør: Vi ønsker ingen ændringer i Tyskland

Løkke til Konservative: Vi har lagt skænderierne bag os

Den bedste af 72 blindsmagte rødvine

Kapitalfonden EQT: Jysk flykomet kan børsnoteres

6 bud på fremtidens biler i Frankfurt