Måling afdækker Trump som historisk upopulær i befolkningen
Donald Trumps popularitet efter seks måneder i embedet, er den laveste for en præsident i 70 år. Det viser en ny måling fra ABC News og Washington Post.
Foto: Scanpix
Politik Af
Donald Trump har historisk lav opbakning i den amerikanske befolkning efter et halvt år som præsident, viser en måling fra ABC News og Washington Post.

Blot 36 pct. synes om Trump, mens 58 pct. af respondenterne svarer, at de ikke er tilfredse med præsidenten, som tog over 20. januar i år.

Det er den laveste score for en præsident i 70 år, skriver de to amerikanske medier, som har talt med 1000 amerikanere.

Andre friske målinger ligger i samme ende af skalaen. I de seneste fem målinger, alle fra juli og fra blandt andet Gallup og Ipsos/Reuters, ligger utilfredsheden på enten 57 eller 58 pct.

Før Trump har ingen amerikansk præsident siden 1975 ligget under 40 pct. opbakning. Den tvivlsomme ære tilfaldt Gerald Ford.

Omvendt er den mest populære præsident over de sidste 70 år Harry S. Truman, som efter et halvt år på posten havde støtte fra 82 pct. af amerikanerne.

Truman blev præsident et halvt år før slutningen af Anden Verdenskrig.

Kun ni pct. svarede dengang, at de ikke var glade for præsidenten.

Målingen fra ABC News og Washington Post viser, at mange amerikanere mener, at Rusland påvirkede præsidentvalget. Og russerne fik hjælp fra personer på Trumps kampagnehold.

Desuden trækker det ned for præsidenten, at hans ældste søn mødtes med en russisk advokat for at skaffe smuds om Hillary Clinton, der var Trumps rival under valgkampen.

Den historie har fyldt meget i landets medier den seneste uge.

Lige knap halvdelen - 48 pct. - svarer, at USA's globale lederskab er svækket, efter at Trump har overtaget fra Barack Obama.

Amerikanerne er heller ikke begejstrede for præsidentens sundhedsreform. De vil hellere have det sundhedssystem, som Obama gennemførte.

/ritzau/


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktier: Skuffelse i toppen sendte Nordea og Novozymes i bund

Europa: På nedtur efter amerikansk renteforhøjelse

Pandora: Hedgefond øger shortposition

DA raser over lønaftale - vi spiller hasard med vores konkurrenceevne

C25 på vej mod stort fald - Novozymes og bankaktier falder mest

Stor FLSmidth-kabale i organisationen: Ny ledelse på plads

Nordea-boss skal genvinde kunder efter års dødvande: Ikke én magisk løsning

LO-boss bakker op om brud på musketeraftale

Fem ejere forgyldt: Endnu et dansk robotfirma solgt i milliardhandel