Politik Af
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger, at Storbritanniens beslutning om at forlade EU, og Frankrigs valg af Emmanuel Macron som præsident har ændret hendes syn på EU.

Det er værd at kæmpe for et stærkt Europa, siger hun ifølge Reuters,

Merkel er blevet styrket i sin personlige overbevisning om nødvendigheden af at styrke den europæiske integration, hvis hun bliver valgt til en fjerde embedsperiode, sagde hun lørdag i en tale i Østersøbyen Zingst to måneder før det tyske parlamentsvalg,

EU-medlemskab af EU er en central del af Tysklands styrke ifølge Merkel. Udviklingen i EU sidste år fik hende dog til at tvivle.

- For mange mennesker - deriblandt mig selv - var der noget, som forandrede sig, da vi så, at briterne havde lyst til at forlade EU. Og da vi var bekymret for udfaldet af valgene i Frankrig og Holland, siger hun og tilføjer:

- EU er langt fra perfekt og Bruxelles er sommetider for bureaukratisk. Men vi har i de seneste par måneder indset, at EU er mere end blot bureaukrati og økonomisk integration - at det at leve i Europa og være sammen i Den Europæiske Union har noget at gøre med krig og fred.

Ifølge Merkel ville årtierne efter Anden Verdenskrig have været utænkelige uden EU.

- Mange mennesker i fortiden har taget EU og dets fordele for givet - som ytringsfrihed, religionsfrihed og frihed til at rejse, siger Merkel, som selv voksede op i det kommunistiske Østtyskland.

- Det er imidlertid noget, vi ikke har i mange dele af verden. Og det er derfor værd at kæmpe for EU, pointerer den tyske forbundskansler.

- Derfor lyder vort valgmotto: Hvis Europa er stærkere, så bliver Tyskland stærkere. Det er direkte relateret, tilføjer hun, som fik stort bifald for sin tale i Zingst.

/ritzau/Reuters



________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Genmabs omsætning vokser 30 pct i 2017: Venter salg af Darzalex på 2-2,3 mia. dollar i 2018

Analytiker: 2018-prognosen er gedigen kanin op af hatten hos Genmab-boss - aktien vil stige

Britiske konservative kræver rent brud med EU

Aktier: Novo skærmede eliteindekset mod større nedtur

Sydbank: Genmab-aktie kan stige fem pct. ved børsåbning torsdag

TDC-formand sælger aktier for 4,5 mio kr

Minister om 60.000 ekstra par hænder: "Det ser svært ud"

Præsident sætter sin lid til kryptovaluta: Vi hentede 735 mio. dollar på et døgn

Forgyldt Novo-konkurrent vil hente milliardbeløb i USA