Politik Af
Den tidligere britiske premierminister Tony Blair siger, at EU-ledere har sagt til ham, at de er parate til at være fleksible over for Storbritannien i spørgsmålet om fri bevægelighed for personer i EU efter brexit.

Tony Blair siger ifølge BBC, at det er højtstående ledere i andre EU-lande, som har givet udtryk for vilje til ændring af et af nøgleprincipperne ved medlemskab af det indre marked.

I tidligere meldinger fra EU's ledere har det heddet, at Storbritannien ikke kan forblive i det indre marked, når det vil begrænse den frie bevægelighed for personer.

Den britiske regering insisterer på, at brexit vil give Storbritannien mere kontrol over dets egne grænser.

Blair skriver i en artikel, som citeres af BBC:

"Franskmændene og tyskerne deler nogle af briternes bekymringer - navnligt omkring indvandring. De ville være parate til at indgå et kompromis, når det gælder den frie bevægelighed," skriver den tidligere premierminister.

I sidste uge sagde EU's chefforhandler, Michel Barnier, imidlertid, at den frie bevægelighed for personer, varer, serviceydelser og kapital, som er hovedprincipperne for det indre marked, er "udelelige".

Den britiske regeringsleder, Theresa May, har lovet at få nedbragt indvandringen. Hun siger, at uden for det indre marked og uden reglerne for fri bevægelighed, vil Storbritannien selv kunne bestemme over indvandringen til landet.

Tony Blair, som var premierminister 1997-2007, siger, at hele ideen om at forlade det indre marked er ødelæggende for briterne.

Han opfordrer sit eget Labour-parti til at finde "en radikal anden kurs" i forhold til EU. Ifølge Blair viste det nylige britiske valg, at briterne vli have et blødere brexit.

"Det ville være fornuftigt at tage hensyn til, at briterne også kan forhandle ud fra, at det kan blive i et EU, som er parate til reformer, og som vil møde os på halvvejen," hedder det med tilføjelsen:

"Reformer er i dag på EU's dagsorden. De europæiske ledere er - i hvert fald ud fra de diskussioner, som jeg har ført - villige til at overveje forandringer, som komme briterne i møde - blandt andet omkring fri bevægelighed."

Blair siger, at Labours vision om, at sætte hensynet til "nye job først" uden for indre marked er en selvmodsigelse.

"Jeg kender ingen i det europæiske system, som tror på, at vi kan få næsten de samme betingelser med hensyn til det indre marked efter brexit, som vi har nu," pointerer Blair.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


USA: Apples nye Iphone gav en aktielussing

Robert Uggla: "A.P. Møller Holding er på mange måder en startup"

Jyske Bank: Yellen skubber mindre bag på USAs vækstdollargrin

Meget mindre told: Maersk og Coloplast øjner vækst i Canada

Sjusk i tyske love rammer Vestas' salg

Udenfor citat: Husk Anders Dams bitcoin-advarsel

Nykredit tror først på renteforhøjelser efter nytår

Pensionskasse i klemme: Frøer og politik bremser boligplan på Amager

Novo ser stort potentiale for supersællert på megamarkedet Kina