Politik Af
Danskerne skal i fremtiden smide flere flasker i supermarkedets pantautomat eller alternativt forberede sig på en ekstraregning, når læskedrikke i plastikflasker er på indkøbssedlen.

I hvert fald hvis det står til De Konservative, der foreslår at udvide brugen af pant til at gælde alle plastikflasker og dermed ikke kun vand- og sodavandsflasker, som det primært er tilfældet i dag, skriver Jyllands-Posten.

"Jeg tror, at mange mennesker har svært ved at forstå, hvorfor de smider så mange flasker i skraldespanden, som er lavet af præcist samme slags plastic, som flaskerne de afleverer til genbrug. Det fører til et ressourcespild af en anden verden," siger politisk ordfører Mette Abildgaard (K), der tager forslaget med til efterårets forhandlinger om en ny plastikstrategi.

Partiet foreslår med enkelte undtagelser at omfatte alle plastflasker, som i dag ikke er pålagt en pant på mellem én og tre kroner. Det gælder primært beholdere til juice og saft.

Hos regeringspartnerne i Venstre hilser man forslaget velkommen.

"Det er et positivt forslag, som jeg synes, vi skal se nærmere på, så vi sikrer, at det virker fremmende for genbrug og samtidig bidrager til bedre brug af vores ressourcer. Det tror jeg, at det vil," siger miljøordfører Erling Bonnesen (V).

I juni var SF ude med et lignende forslag, og også Socialdemokratiet er positive over for forslaget.

"Det er underligt, at to læskedrikke i samme type emballage ikke begge er med i pantsystemet. Vi kan også se, at emballage uden pant oftere findes i naturen," siger Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), men i et svar til Folketinget fra juni, udtalte ministeren, at det giver "god mening at overveje" pant på "flere produkter".

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vinen er forsvundet hos konkursramte Fine Wine Invest

Frygt for konkurrenter på Amazon slog frygt for Amazon: Nu henter dansk firma millioner

Rohde: Cyberangreb kan ødelægge dansk økonomi

Det skriver medierne: Novo frygter diabetesepidemi

Mens du sov: Positive takter på de asiatiske markeder

Janet Yellen stopper i Fed - øger usikkerhed om pengepolitikken

Slutspurt: Hver 10. vælger beslutter sig først på valgdagen

Det sker i dag

Mens du sov: Højt humør hos investorer i Asien