Politik Af
En printer indstillet til kun at holde i fire år. Eller en mobiltelefon, der efter to år ikke holder batteri.

De fleste kender til produkter med kort levetid, der hurtigt får os til at investere på ny.

Det er et forbrugermønster, som politikere i EU vil til livs, og som de mandag aften diskuterer i EU-Parlamentet, hvor den danske EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) også deltager.

"Vi vil gerne gøre op med det her med, at vores produkter har en meget kort levetid, og nogle gange endda en kunstig kort levetid," siger hun.

Opbakning til mærkning af varer

Blandt politikerne er der enighed om at opfordre EU-Kommissionen til at igangsætte en række frivillige initiativer.

Heriblandt er en mærkning af varer, så forbrugerne kan få en idé om, hvor længe deres køb holder.

"Vi skal væk fra brug-og-smid-væk-mentaliteten, så forbrugerne forhåbentligt kan gå efter det, der holder længere," siger Schaldemose.

Foruden opfordringen til EU-Kommissionen om en frivillig mærkningsordning, er EU-parlamentarikerne også enige om at opfordre nationalstaterne til at gøre mere for at presse på for at ændre forbrugermønstrene.

For eksempel skal producenter presses af landene til at gøre det nemmere at udskifte slidte komponenter i elektronik. En anden mulighed er at fjerne moms på visse reparationer, som tilfældet er i Sverige.

Tid til gemme- og reparationsøkonomi


Tiltagene skal gå hånd i hånd med en miljøvenlig produkttilgang og fremme en social bæredygtig produktion, lyder det i parlamentet.

"Idéen er, at vi skal arbejde sammen om at lave en ny funktionel økonomi, hvor vi ikke længere vil smide ting ud hele tiden. Vi må lave en gemme- og reparationsøkonomi," lyder det fra ordfører Pascal Durand fra den grønne gruppe.

Ikke alle er dog tilhængere af forslagene. Den største gruppe i parlamentet, den konservative EPP-gruppe, har således været imod at stille krav til producenterne.

Derfor er det frivillige tiltag, som parlamentarikerne skal stemme om. Tiltagene ventes at blive vedtaget tirsdag.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


S og DF vil bremse topchefers aktieoptioner: "Jeg bliver simpelthen så provokeret"

Audis topchef er anholdt i sag om snyd med miljøtest

Analyse: Merkels regering truet af immigrationskrise

Teva topper listen: Mest handlede udenlandske aktie blandt danskerne

Vestas-formand bliver ny formand for TDC

Nasdaq-direktør: Derfor er det vigtigt for en topchef at være i C25

Invester 4 mio kr og få 26.672 kr i udbytte pr måned

Antal af skuffesalg eksploderer: "Det var ikke et særlig rart forløb"

I dag træder Simcorp og Ambu ind i C25: Giver adgang til nye investorer