Løkke: Frygtelig naturkatastrofe i Grønland
"Frygtelig naturkatastrofe i Nuugaatsiaq," skriver statsministeren på Twitter
Foto: Scanpix/ Ida Marie Odgaard
Politik Af
Nyheden om store bølger og oversvømmelser som følge af et kraftigt jordskælv i Grønland har nået den danske regering.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skriver på Twitter, at han følger situationen i området omkring bygden Nuugaatsiaq, der ligger i det vestlige Grønland.

- Frygtelig naturkatastrofe i Nuugaatsiaq. Talt med formand for Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre, red.) Kim Kielsen for at udtrykke sympati og blive opdateret, skriver han.

Der er endnu ikke overblik over ødelæggelserne. Men videoer på de sociale medier vidner om store materielle ødelæggelser, og ifølge det grønlandske medie KNR er der "troværdige meldinger" om tilskadekomne personer.

Det kan imidlertid ikke bekræftes af Grønlands Politi, der først vil udtaler sig, når det kender det præcise omfang.

En større redningsaktion er i gang i Nuugaatsiaq. Beredskabsmyndigheder har evakueret 39 personer fra området, skriver KNR. Omkring 100 mennesker bor i bygden.

Et jordskælv på omkring 4,0 udløste lørdag aften lokal tid en tsunami, der flere steder førte til høje bølger og oversvømmelser.

Folk i fjordsystemerne omkring Uummannaq fik besked på at søge op i terrænet og holde sig fra kystlinjen.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Hver tredje møder syg på arbejde

Sponsoreret af
Danica Pension

Forsiden lige nu


Boligrådgiver: Drop styresignal, men indfør forbrugerbeskyttelse

Færre huskøbere forhandler prisen ned - andelen af nedslag rammer bunden

Succes til Trump: Aktierne har haft 11 stærke måneder

Ingen skånekost på sydsvensk spahotel

Kvinden der lever livet gennem en linse

Droppede direktørjob og blev iværksætter: "Jeg har fundet et hul i markedet"

God weekend med Christiane Schaumburg-Müller: "Liam opdaterer mig på, hvad der sker i verden.

Pengene vælter ud af USA's statskasse: Runder minus på 4000 milliarder

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer