Minister åbner slagsmål om skattekommissions opgave
Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Politik Af
Svindel med udbytteskat. Misvisende ejendomsvurderinger. Gældsinddrivelse, der sejler.

Der er problemer nok at tage fat på for den undersøgelseskommission, som et politisk flertal vil have til at undersøge skandalerne i skattevæsnet.

Nu er skatteminister Karsten Lauritzen (V) klar til at tage hul på diskussionen af, præcist hvilke af genvordighederne, den kommende undersøgelseskommission skal dykke med i.

Han indkalder derfor de politiske partier til møde onsdag de 31. maj.

Lauritzen understreger, at det formentlig vil kræve mere end et møde at blive enige om det kommissiorium, der definerer, hvad kommissionen overhovedet skal undersøge.

- At lave et kommissorium på så stort et område tager noget tid. Og det forudsætter også, at vi er enige om, hvad der skal stå, siger skatteministeren.

Han understreger, at der ikke må gå "politisk mudderkastning" i undersøgelseskommissionen. Og den må heller ikke spænde ben for arbejdet med at genoprette skat.

- Men når det ikke er helt klart, hvor ansvaret er henne, skal man være varsom med at binde en kommission for, hvad den må undersøge. Men hvis den får frie rammer, tager det længere tid.

- Det er de svære valg, vi skal træffe, siger Karsten Lauritzen.

Spørgsmål: Hvor længe tror du, det vil tage, før kommissionen så kan afrapportere?

- Det tør jeg ikke give noget på. Men jeg tager konstruktivt det ned, partierne siger, om at den skal afrapportere løbende og så hurtigt som muligt. Det tror jeg, er i alles interesse.

- Men man er bundet af det ret tunge juridiske setup, en undersøgelseskommission er. Det er svært at finde nogen, der ikke har siddet i en længere årrække.



/ritzau/



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Succes-studie med tabletudgave af vidundermiddel sender Novo-aktien i vejret

Hvad sker der med Genmab? Anonyme udenlandske mæglere køber stort ind - private investorer sælger

Topledelsen kostede Danfoss 250 mio. kr. i 2017

Gentofte-borgmester raser over flere penge til Jylland: Vi har sagt, at nu er det nok

Genmab-aktien brager op med 16 pct. efter 2018-melding: "Jeg er bare realistisk"

DSV-chefer udnytter optioner og scorer store gevinster

William-boss efter aktiefest: Vi har fortsat ambitiøse planer

Stærk debut til Danfoss-topchef: Salget stiger 4 mia. kr.