Løkke og EU-venner frygter blokade af brexit-forhandlinger
Statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Foto: Michael Koreen/Reuters
Politik Af
Opdateret kl. 16.01 - Den forestående skilsmisse mellem Storbritannien og EU er så kompleks og involverer så mange interesser, at forhandlingerne risikerer at køre fast.

Den bekymring deler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med sin irske og sin hollandske kollega.

Efter et møde i hollandske Haag understreger de tre regeringschefer vigtigheden af, at enkelte landes interesser ikke får lov at forsinke processen.

"Vi må undgå, at små ting kommer til at tage den overordnede diskussion som gidsel," siger den hollandske premierminister, Mark Rutte.

"En lille ting kan forekomme enorm i ét lands øjne. Der må vi samlet som 27 lande blive enige om, hvorvidt den ting er nødt til at få indflydelse på den samlede fremdrift," siger han.

I særdeleshed Irland, men også Holland og Danmark, er blandt de EU-lande, der har mest at miste, hvis forhandlingerne med briterne kører skævt.

Netop derfor er ønsket fra trekløveret da også, at drøftelserne relativt hurtigt kommer til at handle om en fremtidig frihandelsaftale.

"Storbritanniens beslutning om at forlade EU bliver dyr for alle parter. Men det er virkeligheden, og derfor håber jeg, at forhandlingerne kan foregå på en tjekket og forretningsorienteret måde," siger Lars Løkke Rasmussen.

På trods af landenes ønske om fremdrift er de dog enige i de retningslinjer, som EU-præsident Donald Tusk har præsenteret.

De peger på, at parterne i første fase af exit-processen skal opnå "tilstrækkelige fremskridt" på områder, der relaterer sig til selve bruddet.

Først herefter kan diskussionen om de fremtidige handelsrelationer komme på tale.

Det anslås, at 53.000 danske arbejdspladser afhænger af eksporten til Storbritannien, der er Danmarks fjerdestørste eksportmarked.

Omtrent 2400 danske virksomheder står for den omfattende eksport.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


"Karakterer er en adgangsbillet - derefter betyder de ingenting"

BRF-boss spår kundehøst med nye realkreditanbefalinger

V10-skrigeren koster nu over 5 mio. kr.

Ekstreme oplevelser på verdens koldeste kontinent

USA: Trumps fyring af chefstrateg hjalp aktiekurser på vej

Triumf til en fornem franskmand

"Lige siden jeg var lille dreng i Christiansfeld har jeg altid været i gang med at skabe og bygge ting op"

Første test: Audi SQ5 cruiser ubesværet med 200 km/t

Støjberg: Du bliver aldrig dansker, hvis du lyver for os