Merkel i USA: Tyskland skal leve op til Natos budgetmål
Foto: Scanpix
Politik Af
Tyskland skal opfylde Nato-mål for udgifter til militæret, siger den tyske forbundskansler efter et møde med USA's præsident i Washington.

Tyskland ligger langt fra alliancens mål. På et topmøde i Wales besluttede landene i Nato, at alle medlemmer i 2024 skal bruge to pct. af deres bruttonationalprodukt på militæret.

"Vi vil fortsat arbejde i den retning," siger Merkel.

USA, derimod, ligger langt over målet. 5 af 28 lande ligger over to procent.

"Mange lande skylder store summer fra tidligere år, og det er urimeligt over for USA," siger Donald Trump.

Den amerikanske præsident har krævet, at de europæiske lande skal investere meget mere i deres militær.

Præsidenten fortæller, at han over for Merkel gentog sin solide støtte til Nato.

De to ledere benyttede også lejligheden til at takke og rose hinanden for samarbejdet.

Merkel roste Trump for USA's støtte til Minsk-aftalen om fred i Ukraine, og Trump takkede Merkel for støtten i Afghanistan.

Handel var en del af dagsordenen på Merkels første besøg i Det Hvide Hus, hvor Trump har slået helt andre toner an, da han overtog efter Barack Obama i januar.

Trump har skrottet en handelsaftale med en række stillehavslande, og han har kritiseret andre handelsaftaler. Han er modstander af multilaterale aftaler, har han sagt.

"Jeg er ingen isolationist. Jeg tror på frihandel, men den skal også være retfærdig," siger præsidenten efter mødet med Merkel.

De to ledere havde desuden en drøftelse om indvandring og flygtninge.

Under præsidentvalgkampen kritiserede Trump den tyske kansler for hendes - ifølge ham - alt for liberale politik over for flygtninge.

"Det var naturligvis et emne, vi havde en meningsudveksling om," siger Merkel om mødet.

Merkel havde et tæt samarbejde med Trumps forgænger. Iagttagere peger på, at hun også vil søge et stærkt samarbejde med Trump - trods deres forskelle og uenigheder.

/ritzau/Reuters


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Restaurant Geranium holder placering som verdens nummer 19

Polaris køber Prodata efter vækstboom

Aktier: Trumps handelskrig sender aktierne i dybet på Wall Street

Arving gør klar til at overtage roret i mæglergigant

Børsen mener: Hvem kan sige nej til et politisk Kinderæg

Ekspert: USA's handelskrig bliver langvarig

Biotekkomet stiger 40 pct efter gennembrud i kamp mod dødelig muskelsygdom

Har Danmark verdens bedste restaurant? Det bliver afgjort i aften

Analyse: Per Banks store plastikoperation